Historie

HIF Atletiks Historie 1913-1999

Samlet, redigeret og skrevet af Jesper Jønsson

Første gang udgivet og trykt i HIF's 100 års jubilæumsbog, udgivet 2. oktober 1999, i anledning af hovedforeningen Helsingør Idræts Forenings 100 års jubilæum. Siden er hovedforeningen blevet nedlagt med HIF Atletik består i bedste velgående.

 

Læs den spændende historie…..

 

Forord

I det følgende vil du blive præsenteret for HIF atletik-afdelings historie fra den blev grundlagt i 1913 og op til i dag. Det er historien om en af Danmarks mest traditionsrige og succesrige provinsklubber, hvorfor de få tilrådighedsværende sider på ingen måde er nok tit at give et dybdegående portræt af klubbens udvikling gennem 86 år. Heldigvis får vi hjælp fra G.V Elkjær, som i 1949, i anledning af HlF's 50 års jubilæum, skrev et jubilæumsskrift om HIF gennem 50 år. Han beskriver atletikafdelingen over 35 sider og giver et godt billede af klubben fra dens spæde start til velmagtsdagene i 1940erne. For ikke at gentage Elkjær og for at få mere plads til HIF atletiks historie fra 1949 og fremefter nøjes vi i dette jubilæumsskrift med et referat af Elkjærs gamle historie.

 

Kildematerialet til denne historie bygger på et sammensurium af gamle statistikker, resultatlister, klubblade, års skrifter, mindre jubilæumsskrifter samt Gunnar Nu Hansens og Axel Lundquists "Sportens Dramaer" fra 1952. Derudover har gamle såvel som nye medlemmer bidraget med anekdoter, mundtlige såvel som skriftlige. Ikke alle kan nævnes her, men specielt personer som Steen Åge Nielsen med portrætter af flere af klubbens største navne gennem tiderne, John Odgard med uundværlig bistand vedrørende hændelser i 1980erne og 1990erne samt et indlæg om Holger Danske Maraton og Erik Trolle for hans indlæg om Helsingørløbets historie, skylder jeg en tak.

 

Klubbens eksistensgrundlag er udøvelsen af atletik, hvilket også er grunden til, at der i dette skrift er lagt vægt på det sportslige. Med visse undtagelser er atletikkens historie fortalt i årtier, således at hvert årti indledes med en introduktion af varierende størrelse og fortsætter med en kronologisk gennemgang år for år. En undtagelse er 1950erne, hvor der mere er lagt vægt på markante personer og hændelser. Afslutningsvis gøres nogle tanker om fremtiden og HIF atletiks klubrekorder, danske mestre og formænd gennem tiderne præsenteres.

 

Visse forkortelser er gennemgående benyttet. Disse er ”m ”for meter, ”km” for kilometer, ”sek” for sekunder, ”min” for minut(ter), ”SM” for sjællandsk(e) mesterskab(er), ”SKAF” for sjællandsk(e) og Københavnsk(e) mesterskab(er), ”DM” for dansk(e) mesterskab(er), ”NM” for Nordisk(e) mesterskab(er), ”EM” for Europamesterskaber, ”VM” for Verdensmesterskaber, ”OL” for Olympiske Lege, ”DAF” for Danmarks Atletik Forbund, ”HSOK” for Helsingør Ski og Orienterings Klub og selvfølgelig ”HIF” for Helsingør Idrætsforening. Der bør også gøres opmærksom på en faktor indenfor atletikkens tidtagning, der måske kan skabe forvirring for udenforstående. I sammenligningen af tider der er taget med henholdsvis tiendedele (1/10), dvs. håndstoppet og hundrededele (1/100), dvs. elektronisk, skal der på 100m og 200m trækkes 24/100 og på 400m 17/100 fra de elektroniske tider. Således svarer en elektronisk 100m tid på 11.24 sek. til en håndstoppet tid på 11.0 sek. Dette er grunden til at Frank Dufkes 11.12 sek. på 100m er hurtigere end Kaj Bertramsens 10.9 sek. Denne subtraktion kompenserer for lydens hastighed fra en pistol affyres til tidtageren trykker på stopuret ved manuel tidtagning, en forsinkelse der ikke forekommer ved elektronisk tidtagning. I kasteøvelserne er det vigtigt at have for øje, at ungdomsredskaber og kvinderedskaber er lettere end de mandlige senior-redskaber. Endelig findes der både en ny og en gammel type spyd. De nye spyd er blevet brugt fra omkring 1990, idet de bedste seniorer i verden under gunstige forhold, var i stand til at kaste de gamle spyd længere end græstæppet rakte.

 

HIF Atletik, en introduktion

Mens stiftelsen af HIF med sikkerhed kan lægges fast til året 1899, hersker del nogen uklarhed omkring det præcise tidspunkt for atletikafdelingens tilbliven. Det fremgår af et referat fra HIFs halvårlige generalforsamling den 28. marts 1906, at man allerede på denne tid havde planer om at oprette en atletikafdeling. Planerne blev dog udsat. I 1913 var der kommet mere system i tingene. Dette år deltog medlemmer af HIF for første gang i et åbent atletikstævne i Hillerød. Dette stævne fandt sted den 13. august og denne dato er siden hen blevet brugt som dagen for atletikafdelingens grundlæggelse.

 

Hurtigt blev atletikken en populær sport i sundbygen og

i 1923, ti år efter at medlemmer fra HIF atletik første gang var i konkurrence, blev Yngve Olofsson klubbens første danske mester. Siden hen er det blevet til hele 86 danske seniormesterskaber samt utallige sølv- og bronzemedaljer, sjællandske mesterskaber og mesterskaber i veteran, junior og ungdomsklasserne.

 

Frem til 1950erne dominerede HIF atletik, Sjællands Atletik Forbund, som dengang var adskilt fra Københavns Atletik Forbund. Fra 1926 til 1949 vandt HIF således det sjællandske holdmesterskab 22 gange. I 1940erne og 1950erne vandt klubben endvidere henholdsvis 38 og 18 danske mesterskaber. Endelig var HIF repræsenteret med tre deltagere ved OL i London i 1948, hvilket var flere end nogen anden dansk atletikklub.

 

Fra 1960erne og fremefter er der resultatmæssigt blevet præsteret mindst lige så fornemme resultater som i 1940erne og 1950erne, både holdmæssigt og på individuelt niveau. At klubbens senior-medaljehøst i de sidste årtier har været midlet, skal således ikke forstås som en resultatmæssig tilbagegang, men snarere ses i lyset af, at andre danske atletikklubber er kommet senere i gang, og indledningsvist bare haft dårligere forhold end HIF atletik. Endvidere hører det i dagens Danmark til sjældenhederne, at provinsklubber vinder danske mesterskaber, idet man de senere år har set en koncentration af de bedste atletikudøvere i 5-6 store klubber, som foruden selv at udvikle talenterne har stor tilgang af talentfulde ungdommer fra mindre klubber.

 

Alligevel har HIF atletik de senere år både på ungdoms- og seniorfronten leveret flotte resultater. Klubben bar haft mange udøvere på udvalgte hold og mange mesterskaber, specielt i ungdoms-, junior-, ungsenior- og veteranklasserne, er blevet hentet hjem. Mens HIFs nuværende herrehold ligger i 2. division, rykkede HIFs kvinder i 1997 op i landets bedste division, og selvom dette kun var for en kort stund, indikerer det, at klubben stadig er i besiddelse af en betragtelig bredde.

 

Her i 1999 fremstår HIF atletik som en dynamisk afdeling af Helsingør Idræts Forening. Med et medlems tal på omkring de 500 har klubben aldrig været større. Klubbens elite præsterer stadig flotte resultater, og en sprudlende børne- og ungdomsafdeling giver tro på fremtiden. Klubben er involveret i flere aktiviteter af både sportslig-, social-, og kommerciel art. Sådanne aktiviteter sikres kun i kraft af mange frivillige hjælpere, noget som altid har kendetegnet atletikken i Helsingør.

 

HIF atletik har til huse i et selv-finansieret og selvbygget klubhus lokaliseret ved Rønnebær AIle stadion, hvortil klubben blev flyttet i 1970erne. Dengang var stadion, ligesom i de fleste andre danske byer, belagt med cinders. På trods af talrige løfter om kunststof belægning, fra Helsingørs lokalpolitikere, er dette desværre stadig tilfældet i 1999. Dette gør Helsingør til en af de få større byer i Danmark uden et kunststofstadion. Ligesom HIF atletiks guldperiode, fra slutningen af 1930erne til midten af 1950erne, delvist hang sammen med datidens flotte stadionforhold, er del ingen tvivl om, at kunststof på Rønnebær Alle stadion, eller andetsteds i Helsingør, ville give HIF atletik et løft i dag.

 

HIF atletiks historie, 1913-1949

Sam det fremgår af ovenstående kan man fra 1913 tale om en egentlig atletik-afdeling under HIF. De første markante medlemmer i klubben var folk som brødrene Uhlmann, Ludvig Bertram, urmager Jørgensen, Anders Poulsen, Ragnar Vollmer, Arthur Vollmer, Gjelstrup Holm, Erik Thorlak og Kornelius Pedersen. I 1918 fik klubben tilgang af Chauffør Petersen fra københavner klubben Sparta og med hans viden om atletik og træning kom der gang i tingene. Desværre døde han kort tid etter, men folk som Kornelius Pedersen og Yngve Olofsson havde taget ved lære. Løbebanerne og springgravene på Grønnehave blev forbedrede og der blev trænet med liv og lyst. I 1921 afholdtes forsøgsvis de første klubmesterskaber, hvor bl.a. følgende resultater blev opnået:

 

100m: Erik Thorlak, 12.6 sek.

1500m: Kornelius Pedersen, 4.46 min.

Længdespring: Ragnar Vollmer, 5.42m.

Hammerkast: Arthur Vollmer, 26,90 m.

 

I 1923, samme år som HIFs nye sportsplads blev taget i brug, vandt Yngve Olofsson klubbens første DM, hvilket skete i 5-kamp. Denne bedrift blev gentaget i 1929. I mellemtiden havde HIF dog haft yderligere to danmarksmestre, Ragner Vollmer i diskos og Christian Jensen i højdespring. Ragnar Vollmer kastede sin diskos helt ud på 41.44m, hvilket var sjællandsk rekord. som et kuriosum kan det nævnes at efter i 1926 at have vundet DM, stillede Vollmer året efter op for det svenske landshold. Klubbens bedste sprinter i disse år var Robert Andersen, som i alene 1923-25 vandt 12 sjællandske mesterskaber og kom ned på 11.1 sek. på 100m, 23.4 sek. på 200m og 52,0 sek. på 400m. I 1926 fik han bronze ved DM på 400m, men kort tid efter fik han alvorlige problemer med ben tøjet og kom aldrig siden til at løbe rigtigt stærkt.

 

Til at begynde med var der ingen særskilt afdelingsbestyrelse. Som bindeled mellem atletik-afdelingen og hovedbestyrelsen for HIF fungerede tillidsmænd, hvis virksomhed dog, efterhånden som atletikken tog fastere form, fik et mere selvstændigt præg. Fra begyndelsen af 1920erne kan der tales om egentlige formænd for atletikafdelingen, selvom den fine titel først fulgte nogle år senere Fra 1923 til 1926 var det således førnævnte Robert Andersen, der påtog gig dette hverv.

 

I 1926 erobrede HIF det sjællandske holdmesterskab og den fine bedrift blev gentaget 21 år i træk. I 1929, 1930 og 1931 vandt store stærke Karl Nielsen DM i diskos. Stangspring mestrede han også og her vandt han DM i 1930. Hans bedste resultater var 40.52m i diskos med bedste hånd og 74.28m ved sammenregning af et kast med hver hånd, som var en normal disciplin dengang. I stangspring kom han i 1934 op på 3.72m, hvilket var sjællandsk rekord. Efter en stangspringskonkurrence i 1929 hvor han sprang 3.70m skrev et Københavner dagblad: ”Uden ordentlig tilløb, uden pendulering og knæk over overliggeren, bare ved at hæve sig i vejret på sine stærke arme klarede Karl Nielsen fint 3.60 i stangspring og fortsatte på 3,70, som han gik over med luft imellem. Hvor højt kan han ikke nå, hvis han en skønne dag lærer teknikken i denne øvelse. Karl Nielsen er et naturtalent”.

 

I 1944,43 år gammel, kastede Karl Nielsen stadig over 35m i diskos og sprang 3.10m i stangspring på HIF's hold. Foruden hans danske mesterskaber nåede han at vinde 18

sjællandsmesterskaber, og han var med til at vinde holdmesterskaber mindst 15 gange, første gang i 1927 og sidste gang i 1948, hvor han 47 år gammel deltog i hammerkast.

 

Ligesom Karl Nielsen startede Hugo Olofsson med at dyrke atletik i Helsingørklubben I.K.Sport, for hvem han i 1924 blev sjællandsmester i længdespring med 6.24m. I.K.Sport vandt faktisk SM for hold første gang dette mesterskab blev afholdt i 1925, men som sagt vandt HIF det i 1926 og mange år fremefter. I 1927 skiftede Hugo til HIF, og her forblev han medlem til sin død i 1988. Af hans bedste resultater gennem årene kan nævnes 11.2 sek. på 100m, 6.37m i længdespring og 12.78m i 3-spring. Ti gange vandt han SM guld og elleve gange var han med til at vinde SM for hold. Efter i mange år at have ydet hjælp ved den daglige atletik-træning i HIF, blev han i 1938 sendt på trænerkursus i København, hvilket betød at han foruden at træne HIF også i et par år blev assistenttræner for DAF. De fleste HIF'ere, med Åge Poulsen i spidsen, fulgte i disse år Hugos retningslinier og resultaterne udeblev ikke. I 1948 havde den succesrige træner den glæde at tage med sine tre løbere, Åge Poulsen, Erik Jørgensen og Henning Larsen samt springeren Preben Larsen, til I OL i London. Preben, som var mangeårig HIF'er, stillede dog i 1948, som følge af sit omrejsende job som musiker, op for Aalborg FF. Hugo, såvel som de fire OL deltagere, vender vi tilbage til.

 

I slutningen af 1920erne og starten af 1930erne havde HIF endnu ikke udviklet sig til en dominerende klub på mellem- og langdistancerne. Alligevel er det på sin plads at nævne Martin Juelkert, som vandt flere sjællandske mesterskaber på 800m og 1500m i slutningen af 1920erne og begyndelsen af 1930erne og kom ned på 2.02 min. på 800m og 4.17 min. på 1500m. En af hans løbekammerater fra disse år var Charles Andersen (lange), hvis bedste individuelle resultat var en 3000m på 9.11,0 min. I slutningen af 1930erne var han endvidere med til at vinde flere sjællandske holdmesterskaber i terrænløb sammen med bl.a. Henning Larsen, Åge Poulsen og Agner Ravnhøj. Sidst nævnte løb i 1937 4.06,8 min. på 1500m, hvilket var sjællandsk rekord.

 

I Kaj Bertramsen og Herold Madsen havde HIF i 1930erne nogle af landets bedste sprintere. Kaj Bertramsen kom i 1930 ned på 10.9 sek. på 100m, og man kan kun gætte på, hvor langt han kunne være nået med den nye viden samt de nye faciliteter og udstyr vi i dag er i besiddelse af. Herold løb også 10.9 sek. i 1930, men da løb han for Vejle. I HIF blev det dog til 17 sjællandske mesterskaber på sprinterdistancerne og i stafetløb sammen med klubkammerater som Bertramsen, Horskiær og Henning Marcher. Sidst nævnte løb 400m på 51.7 sek, 400m hæk på 58,2 sek. og 110m hæk på 16.3 sek.

 

Herre- Håndboldafdelingens mangeårige formand, Gunnar Bech Pedersen, startede i 1930 som 17 årig og præsenterede med det samme pæne resultater i 5-kamp, hvor han vandt et par SM-titler. I 1933 kom han ud på 6.46m i længdespring og i slutningen af 1930erne udviklede han sig til en habil kaster. Sammenlagt nåede han at tegne sig for 10 individuelle sjællandsmesterskaber, og ti gange var han med til at vinde SM for hold. Med til at vinde disse holdmesterskaber i 1930erne var også Knud Christiansen, Poul Villy Olsen, Hans Grønkvist og Poul Henning Jensen. Disse gjorde det også godt i deres respektive discipliner og vandt alle individuelle sjællandsmesterskaber.

 

Op til slutningen af 1950erne kan der ikke tales om egentlig kvindeatletik i HIF. Bemærkelsesværdigt er det imidlertid, at klubben en overgang sad inde med den danske rekord i spydkast for kvinder. Den blev sat af Grethe Nielsen i1931 og var på 27.86m. Sprinte kunne hun også, hvilket hendes 13.6 sek. på 100m indikerer. Fra Grethe Nielsen og op til1950erne var der sporadiske forsøg på at etablere kvindeatletikken i HIF, men ingen af disse forsøg var videre succesfulde.

 

Fra 1936 til 1938 huserede Emil Thers Jensen. I 1936 vandt han seks guldmedaljer ved SM i kast, spring og mangekamp. De flotte resultater fortsatte op til 1938 hvor han skiftede til Politiets Idrætsforening i København. I diskos var hans bedste resultat 40.69m, i hammerkast 41.00m, i kuglestød kom han ud på 13.20m, i højde 1.80m og i stangspring 3.40m. Emil Thers liv endte tragisk i koncentrationslejren Buchenwald, hvortil han, sammen med andre danske politifolk, blev bragt den 19. september 1944. Kun halvanden måned efter sin ankomst døde han af en epidemi.

 

Vi er nu fremme ved 1940erne, som sidenhen er blevet omtalt som guld-årtiet eller HIF atletiks storhedstid. Det var i 1940erne at HIF vandt flest danske mesterskaber og havde flest repræsentanter på landsholdet og med til internationale mesterskaber. I brødrene Ib og Harry Mowitz, Ejner Frich Jensen og Ole Dorph Jensen havde HIF i 1940erne nogle habile sprintere, og sammen med bl.a. Torben Johannesen, var de med til at sætte flere sjællandske rekorder i stafetløb. Ib løb 100m på 11.2 sek. og 200m på 23.6 set. og bror

Harry kom lige efter. Ole Dorph Jensen var foruden at være sprinter (11.3 sek. på 100m) også en god 110m hækkeløber og i 1948 løb han15.3 set. på den fine distance og satte en klubrekord der holdt i 46 år. I 1943, mens han var medlem af KIF, slog han i øvrigt dansk rekord på 400m hæk med 52,9 sek.

 

En af de store i 1940erne var kasteren John Hansen. Han var bedst i spydkast, men stillede også op i kuglestød og diskoskast. I spydkast forbedrede han den sjællandske rekord seks gange, hvoraf de to sidste tillige var danske rekorder. Længst kom han ud i 1942, hvor han kastede 64.38m. Fra 1940 til 1944 blev han dansk mester i spyd hvert eneste år og i denne hans favoritdisciplin repræsenterede han også Danmark ved to landskampe mod Sverige i 1943. Her havde HIF også Erik Bertora med. Erik var kun HIFer dette år, men nåede på denne sæson at præsentere flere gode resultater, hvoraf 6.91m i længdespring var det bedste.

 

En anden god atlet som kun startede for HIF i en enkel sæson (1945), var mellem- og langdistenceløberen Richard Greenfort, som dette år trænede med Erik Jørgensen og Åge Poulsen. Denne ene sæson han var i HIF nåede han at få noteret følgende udmærkede tider. 2.00,0 min. på 800m, 2.31,2 min. på 1000m, 3.57,0 min. pa1500m, 8.40,0 min. på 3000m og 14.54,0 min. på 5000m. Foruden at gøre det godt på banen var han sammen med Erik Jørgensen og Åge Poulsen med til, for første gang, at vinde DM i terrænløb for hold, og faktisk løb han ved dette mesterskab fra både Åge og Erik og endte på 3 pladsen.

 

Op til1945 havde HIF vundet flere sjællandske mesterskaber i terrænløb. Men DM sejren i 1945 varslede en ny æra, og i alene 1945-52 var HIF landets dominerende terrænløbsklub. Således vandt HIFs løbere DM i terrænløb for hold sets gange i denne periode. I 1948 deltog klubben ikke pga. fortræning til OL og i 1949 endte HIFs løbere a point med vinderklubben. Under opvarmningen havde Erik Jørgensen revet sig på noget pigtråd og stillede ikke op. Med ham på holdet ville en sikker holdsejr have været en realitet. P denne tid var Ermelundsløbet i Dyrehaven, et af de mest prestigefulde terrænløb i Danmark. I 1947 indtræf ved dette løb en regulær sensation, idet HIF, som den første provinsklub nogensinde, vandt 6 mands-holdløbet. Åge Poulsen blev nummer 1, Thorbjørn Bender nummer 3, Erik Jørgensen nummer 4, Paul Jensen nummer 5, Kaj Larsen nummer 7 og Henning Larsen nummer 12. Disse sets løbere samt Richard Greenfort var klubbens bedste terrænløbere i 1940erne, og i særdeleshed de fire første var med til at løbe flere af de danske mesterskaber hjem.

 

Thorbjørn Bender specialiserede sig i terrænløb, hvor hans bedste resultater blev løbet i hus. På bane og landevej kunne han dog også. på 3000m kom han ned på 8.54,0 min. på 5000m 15.25,2 min og på 10 km. løb han 32.36,0 min. Ligesom Thorbjørn Bender, prioriterede Paul Jensen terrænløbene højt og disse to løbere trænede tit sammen. SåIedes var Paul Jensen ligesom Bender med til at vinde flere holdmesterskaber til HIF. På banen løb han I 15.17,0 min. på 5000m, 9.48,4 min. på 3000m forhindringsløb, og var med til at vinde et par danske mesterskaber i 4x1500m stafetløb. En særlig oplevelse havde Poul Jensen ved i 1948 at deltage i det internationale militærstævne i Brüssel, hvor det blev til sejr på 5000m.

 

Før vi går videre til 1940emes største navne, må der Iige falde nogle ord om Kornelius Pedersen. Han blev født i 1902 og allerede som 13 årlig meldte han sig ind i HIF, hvor han spillede fodbold, dyrkede lidt gymnastik samt løb nede på Grønnehave. Hjemvendt fra marinen i 1926, blev han valgt til formand for atletikafdelingen, en post han besad til1935 og igen fra 1944 til1946. I 1926 blev han også valgt ind i SAFs hovedbestyrelse, hvori han faktisk sad indtil 1961, de sidste tyve år som formand. DAFs hovedbestyrelse har han også været medlem af i flere omgange, samt tillige diverse udvalg under DAF. I den årrække han var aktiv i kulissen, indtil hans tidlige død i 1962,  modtog han diverse udmærkelser og er i flere forbindelse blevet hædret for sit store bidrag til sportens - og i særdeleshed atletikkens  - udvikling i Helsingør, på Sjælland i og i Danmark, både af danske- og udenlandske forbund. Den dag i dag hædres nogle af Sjællands bedste udøvere hvert år med ”Kornelius Pedersen Pokalen”.

 

Torben Johannesen fra Snekkersten, meldte sig ind i HIF i 1940, 17 år. gammel og Hugo Olofsson fik hurtigt øjnene op for hans gode anlæg. I starten var han bedst til at springe og satte sjællandsk rekord i længdespring for ynglinge med 6,38m. Op igennem 1940eme blev hans talent for løb dog indlysende og specielt 40Om hæk havde hans interesse. Evneme var både til sprint og mellemdistanceløb. Således løb han både 11.3 sek. på 100m og var med til at vinde adskillige danske mesterskaber på 4x1500m. På disse længere distancer var det hans råstyrke fra 400m hæk, der kom ham til gode. I 1947 slog han med 58,2 sek. sjællandsk rekord på 400m hæk og i de følgende år forbedredes denne rekord flere gange. Ved 1940emes afslutning havde han vundet to danske og sytten sjællandske mesterskaber samt sat 11 sjællandske rekorder. 1950eme var dog hans bedste årti, hvorfor vi vender tilbage til ham der.

 

I 1985 skrev Ewald Andersen i SAFs 75 års  jubilæumsskrift følgende om Preben Larsen:

Hans musiker-virksomhed har ganske vist været så spredt over hele landet, at man sjældent vidste, for hvilken klub han ville starte, når en ny atletik-sæson begyndte, men han har endnu nogle sjællandske rekorder, og han vandt sine første mesterskaber som medlem af Helsingør I. F. Sjællænderne kan vel også tage en del af æren for hans fjerdeplads i trespring ved de Olympiske Lege i 1948, og der er ingen tvivl om, at han er den bedste allround springer, Danmark har haft. Havde han trænet på samme måde som andre idrætsmænd af klasse, ville hans bedste resultater sandsynligvis have været af verdensformat.

 

Preben Larsen er født og opvokset i Helsingør og allerede som dreng afslørede han i skolen store evner som springer. Efter hans indmeldelse i HIF sås det hurtigt, at klubben her havde et springtalent af de helt store, og i 1940, da Preben Larsen var 18 år, begyndte resultaterne at komme. I højdespring vandt han flere SM-titler samt DM i 1941 og 1944, og med 1,82m, 1,83m og 1,85m holdt han i flere omgange den sjællandske rekord. Stangspring deltog han også i, og her kom han op på 3,70m og vandt to gange SM. Men længde- og 3-spring var dog hans bedste øvelser. Hans personlige rekord i længde, som lyder på 7,14m, og i 1945 var sjællandsk rekord, blev sat som medlem af HIF. I denne disciplin blev han for HIF dansk mester i 1944 og 1945. I 3-spring er hans personlige rekord på 15.03m fra 1948 sat, mens han var medlem af Aalborg FF. Resultatet blev opnået ved OL i London, hvor han blev nummer fire. For HIF sprang han i 1945 14,90m, hvilket var dansk rekord og i 1942, 1944, 1945 og 1955 blev det til DM guld i denne disciplin. Afsluttende skal det nævnes, at denne formidable sportsmand, som ligeledes kunne henrykke med hans jazz-musik, fra 1943 og flere år frem, var fast mand på det danske landshold.

Åge Poulsen, som senere blev æresmedlem af HIF, vejede 4 pund, da han blev født og lød derfor meget betegnende navnet ”Pjevs” under hele sin opvækst. I sin ungdom var han tit at finde på stadion, hvor han med stor interesse overværede de forskellige sportsaktiviteter. I 1936,17 år gammel, meldte han sig ind i HIF og allerede året efter begyndte hans store potentiale at blive synligt. I starten var det mellemdistancerne og  terrænløb han satsede på, og hans 1500m tid fik hvert år kappet adskillige sekunder af.

I 1943 blev han udtaget til at løbe 1500m på det danske landshold, der skulle møde Sverige i Stockholm.

Løbet blev hans bedste 1500m nogensinde og med tiden 3.51,0 min. satte han en dansk rekord, der stod i fem år. Gunnar ”Nu” Hansen overværede løbet og i bogen "Sportens Dramaer", som han skrev sammen med Axel Lundquist, giver han det følgende ord med på vejen:

At Åge Poulsen fra Helsingør kunne hjemføre andenpladsen var måske dagens største sensation. Nar Arne Andersson og Arne Ahlsen stod på startlinien, regnede svenskerne nærmest med at skulle give opvisning, og tempoet var så hårdt, at man ret hurtigt ventede, at danskerne ville falde fra. Det skete for Aksel Pedersen efter 1100 meter, men Åge Poulsen bed tænderne sammen. Han ville ikke slippe følgeskabet med svenskerne, som tilsyneladende havde tænkt sig at løbe side om side over linien. 25 meter før mål måtte verdensrekordindehaveren Arne Andersson imidlertid lade sin landsmand i stikken for selv at klare sejren, for på dette sted nåede Åge Poulsen at passere Ahlsen, og danskeren blev nr. 2. i en tid, der placerede ham blandt verdenseliten.

 

I 1946 begyndte Åge Poulsen, foruden terrænløbene, at satse på 5000m, og på den distance blev han samme år nummer 9 til EM i tiden 14.52,0 min og vandt endvidere to landskampe mod Norge. To år efter, samme år som Erik Jørgensen fik ram på hans danske rekord på 1500m, slog han, ved at løbe 14.32,6 min., den danske rekord på 5000m. Denne præstation blev efterfulgt af en udtagelse til OL. En drøm var gået i opfyldelse.

I dagene op til OL løbet følte han gig veloplagt og klar. Men på løbsdagen var varmen høj, hvilket aldrig havde været Åge Poulsens kop te, og tre omgange før mål kollapsede han med solstik. Efter den første skuffelse havde lagt gig, kom han sig dog hurtigt og i sensommeren præsenterede han flere flotte resultater.

Om episoden ved OL skriver Hansen og Lundquist: Hvorledes idrætsmændene, som skulle deltage i lange løb, befandt sig, er det vel unødvendigt at fortælle, nar termometret viste 36 grader i skyggen, og stadions løbebane lå badet i sol. I 5 kilometer løbets første heat indtraf den dramatiske episode, at danskeren Åge Poulsen fik hedeslag, vaklede nogle skridt og måtte bæres bort.

 

Erik Jørgensen kom fra Nyborg, hvor han som 18 årig spillede fodbold i mesterrækken. Fra samme by kom Thorbjørn Bender, og det var ham der en dag overtalte Erik til at stille op ved et stævne. Distancen var 3000m og uden videre træning løb Erik 9.33,0 min. hvilket  ”gav ham blod på tanden”. Som 20 årig rykkede han i 1940 til Helsingør, hvor der rigtigt kom gang i hans løbekarriere. Hurtigt løb han under to minutter på 800m og år efter år forbedredes hans tider på denne distance, således at han i 1947 kom ned på 1.51,4 min. Samme år slog han med 4.12,0 dansk rekord på en engelsk mile (1609m) og året før, løb han 2.26,8 min. på 1000m, hvilket var sjællandsk rekord. Han blev kendt som løberen med den elegante løbestil og den dræbende spurt. De hjemlige løbere vidste, at var Erik ikke ”sat” inden opløbet var spillet ude. Fra 1946 koncentrerede han sig primært om 1500m, og i hans første sæson på denne distance vandt han bronze ved EM i Oslo og løb 3.52,8 min. I 1948 blev også Erik Jørgensen udtaget til OL og kun en måned før afrejsen, slog han Åge Poulsens danske 1500m rekord og løb 3.50,4 min. Havde han præsenteret denne tid i OL finalen en måned senere var det faktisk blevet til guld.

Ved OL var hans ambitionsniveau helt i top. I indledende blev han nummer 2 i 3.54,2 min. og gik videre til finalen. I finalen var udgangsfarten meget høj og Erik valgte at gå med, men på opløbsstrækningen kostede dette ham hans sædvanligvis stærke spurt, og han matte ”nøjes” med en hæderlig 10. plads. Tiden blev 3.56,0 min.

I 1949 fortsatte han karrieren ufortrødent og vandt i denne sæson bl.a. 1500m i landskampen mod Norge. I 1949 gentog han endvidere, sammen med Åge Poulsen, Paul Jensen og Torben Johannesen, DM sejren på 4x1500m.

 

En anden af HIF s store profiler i guldperioden og senere formand for - og æresmedlem af - HIF  er Henning Larsen. Medlem blev han helt tilbage i 1923, 13 år gammel, hvor han indledningvis spillede fodbold. Fra 1928 var det dog atletikken, der trak, og dette år stillede han for første gang op for HIF  i landsturneringen. Siden hen blev det til mere end 20 år på holdet.

I begyndelsen af 1930erne løb han terrænløb samt mellemdistancerne, men fra 1937 koncentrerede han sig om de længere distancer. Dette var en klog disposition, idet han allerede samme år vandt sine første danske mesterskaber, hvilket skete på 5000m og 10 km. Dette var faktisk første gang HIF vandt et dansk mesterskab på en løbedistance. I perioden fra 1937 til1949 vandt han hele 14 DM-titler på de lange distancer. En på 5000m, en på 10 km., fire på 20 km. og otte på maratondistancen (42.195 km.).

 

I 1946 blev det til dansk rekord på maratondistancen med 2.38.36 timer. Dette år deltog han også ved EM i Oslo og blev her nummer 8. To år senere gjaldt det så OL. Henning Larsen løb her et flot løb og ligesom Erik Jørgensen fik han en udmærket 10. plads, ja, faktisk blev han også nummer 12, idet han pga. en forkert besked tog sig en ekstra omgang inde på stadion. Sammen med klubbens to andre OL-deltagere blev Henning Larsen, ved en sammenkomst, hyldet af Helsingørs borgere og alle fik overrakt en erindringsgave af den daværende borgmester, Sigurd Schytz.

 

Tre udøvere fra samme atletikklub til OL i forskellige øvelser var – og er – ikke en hverdagsbegivenhed, og deres OL deltagelse fremstår som den perfekte afslutning på HIFs første halve århundrede.

 

1950erne

 

De flotte takter fra 1940eme fortsatte et godt stykke ind i 1950eme. Med få undtagelser var det i dette årti løberne, der stod for de bedste resultater. Stjernerne fra 1940erne kunne stadig og specielt op til 1952 var klubbens OL deltagere med til at dominere dansk atletik på mellem- og langdistancerne. I 1950 deltog Åge Poulsen EM på 5000m, hvor det blev det til en 9. plads. Samme år løb han 8.20,0 min. på 300Om og satte en sjællandsk rekord, som stod i mange år. Yderligere vandt han dette år DM i 3 km. terrænløb og var såIedes ankermand på det HIF hold, som tog sig af holdmesterskabet. Sejren i terrænløb over 3 km. gentog han året efter hvor HIF igen løb af med holdsejren. Dette år vandt han endvidere sølv ved DM på 5000m og var med til, for fjerde år i træk, at vinde DM på 4x150Om. Da Åge Poulsen i 1952 vandt sit sidste DM, idet HIF vandt hold-guld i 6 km. terrænløb, havde han vundet 5 individuelle DM-titler samt 10 danske holdmesterskaber, repræsenteret Danmark ved EM og OL samt til utallige landsholdsmatcher. Op igennem 1950eme præsenterede han stadig flotte resultater og forblev faktisk med at være aktiv på motionsplan op til sin død i 1998. Hans væsentligste personlige rekorder lyder,1500m 3.51,0 min. 2000m 5.21,6 min. 3000m 8.20,0 min. Og 5000m 14.32,6. min.

 

Pa trods af, at Henning Larsen vandt sit første DM i 1937, var han i begyndelsen af 1950eme stadig med på topplan. I 1950, året hvor han fyldte 40 år, blev han således dansk mester på 20 km. og marathon. Ialt præsenterede Henning Larsen at vinde 19 danske mesterskaber og ca 50 sjællandsmesterskaber samt at deltage ved både EM og OL. Hans væsentligste personlige rekorder lyder, 10 km. 32.22 min. 20 km. 1.06.09,0 time og marathon 2.38.37 timer.

 

Også Erik Jørgensen fortsatte med at præsentere flotte resultater op i 1950eme. Erik var, som Åge Poulsen, med til i 1951 at vinde DM på 4x1500m for fjerde år i træk. Det år vandt han også sit sidste individuelle DM, hvilket skete på 150Om. I de følgende år var Erik Jørgensen god for udmærkede resultater fra 400m til 3000m. Han nåede at vinde 5 individuelle DM-titler, samt seks holdmesterskaber, han repræsenterede HIF ved talrige landskampe, blev nummer ti i finalen på 150Om ved OL i London og formåede med sin bronzemedalje ved EM i Oslo i 1946 at være eneste HIFer, der nogensinde har vundet medalje ved et stort internationalt seniormesterskab. Hans væsentligste personlige rekorder er 1.51,4 min. på 800m og 3..50,4 min. på 1500m.

 

I Herluf Christensen havde HIF endnu en tidligere deltager fra OL i London, hvor han deltog mens han var medlem af AGF. på dette tidspunkt var han en lovende 400m og 800m løber (1.51.0 min på 800m i 1948), men et kompliceret benbrud satte en stopper for den store karriere, han var blevet spået. I 1951 prøvede han dog et comeback, mens han var medlem af HIF og det blev til udmærkede 50.4 sek. på 400m og 1.54.8 min. på 800m.

 

Fra terrænløbs-triumferne i 1945-52 og fremefter har man forbundet HIF atletik med gode resultater i terrænløb, det, der i dag kaldes cross løb. En kombination af talent, traditioner for terrænløb og byens velegnede omgivelser, er givetvis grunden til dette. Thorbjørn Bender og Poul Jensen der var med til at vinde flere danske holdmesterskaber i denne disciplin, fortsatte også med fine resultater et godt stykke op i 1950erne. Eksempelvis vandt Paul Jensen sølv og Thorbjørn Jensen bronze foran Åge Poulsen på fjerde pladsen, da HIF i 1952, for tredie gang i træk, blev danske mestre i terrænløb for hold. Begge løbere formåede også at komme helt til tops, når det gjaldt sjællandske mesterskaber og i 1954 lykkedes det Poul Jensen at vinde hele fem af slagsen, idet han tog guld i 5000m, 20 km., terrænløb, terrænløb for hold og maraton. I anledning af HIF  atletiks 75 års  jubilæum i 1988, blev Poul Jensen bedt om at skrive et par ord om gulddagene i 1940erne og starten af 1950erne til HIF atletiks klubblad. Han skrev bl.a.:

 

I HIF var vi efterhånden en trup lovende ynglingeløbere, der hævdede sig fint i forårets terrænløb. Men det var bestemt under helt andre vilkår end i dag, idet jeg cyklede til Lundtofte og vandt det krævende Ørholmløb, hvorefter jeg matte trampe i pedalerne tilbage til Helsingør .

I 1945, hvor jeg endnu var yngling, fik jeg min debut hos seniorerne ved sjællandsmesterskaberne i terrænløb, hvor jeg blev nr. 3 efter klubkammeraterne Richardt Greenfort og Aage Poulsen, der sammen med Thorbjørn Bender havde vundet danmarksmesterskabet for hold. Det var virkelig en begivenhedsrig weekend, idet vi om lørdagen, blandt tusinder af lykkelige danskere, fejrede befrielsen. Dagen efter gik turen så til SM i Roskilde, hvor vi blev stoppet en hel del gange af bevæbnede frihedskæmpere, men vi nåede da både frem og tilbage.

I Teglstrup Hegn rådede vi over noget af det bedste terræn herhjemme til skovtræning, hvilket gjorde, at vi klarede os særdeles godt i terrænløbene og vandt en hel del DM-titler til HIF , sidst i fyrreme og først i halvtredseme. Aage Poulsen vandt flere individuelle titler, mens Thorbjørn Bender, Erik Jørgensen og jeg selv var med i holdløbene. Bender og jeg satsede især på terrænløb og de sidste fjorten dage før DM trænede vi bakker. Det skete på den såkaldte sjællandsrute og med ryk op ad "mandedræberen", sa vi fandt storformen.

 

Senere i 1950eme var det løbere som Bjame Petersen, Finn Zachau,Bjame G Petersen,Jørgen Poulsen, Tommy Petersen og Georg Poulsen, der stod bag pæne holdplaceringer i terrænløb, bl.a. et SM i 1957, hvor det også blev til bronze ved DM i 4x1500m. Individuelt kunne disse løbere selvfølgelig også. Georg Poulsen, bror til Åge Poulsen og senere karismatisk formand for fagforeningen Dansk Metalarbejder Forbund, løb således 1500m omkring de 4.05,0 min. ved flere lejligheder og var endvidere med til at vinde et dansk mesterskab i 4x1500m.

 

Tommy Petersen blev i 1957 dansk mester for 17-18 årige på 1000m med tiden 2.32,9 min. og løb 800m på 1.58,1 min. og 1500m på 4.06,4 min. I 1960eme fortsatte Tommy Petersen de flotte takter og var i mange år en fast støtte på HIF’s landstumeringshold. Endelig var Finn Zachaus 32.29 min. på 10 km. i 1959 en udmærket tid.

 

I denne periode gjorde HIF  sig også gældende indentor kapgangssporten. Bedst var Erik Reib, som fra midten af 1950eme og frem til midten af 1960eme, var en af landets bedste på de længere distancer. Det blev gennem årene til mange flotte placeringer som kronedes med DM på 20 km. i 1956 og DM på 30 km. i 1958.

 

Som før nævnt toppede Torben Johannesen i 1950eme. I 1949 vandt den fine løber, kendt for sin elegante stil, sit første individuelle DM, hvilket skete på favoritdistancen 400m hæk i tiden 54.6 sek. Dette mesterskab blev de følgende år genvundet fem gange. I 1950 deltog han ved EM og nåede til semifinalen, hvor han blev nummer seks med 54.5 sek. I 1952 fik han i en landskamp mod Norge i København, noteret 54.3 sek. hvilket var hans bedste resultat nogensinde og stadig eksisterende klubrekord i HIF. I 1953 løb han 25.6 sek. på 200m hæk, 1.56,8 min. på 800m og 15.9 sek. på 110m hæk. Af hans andre personlige rekorder bør nævnes 50.8 sek. på 400m og 11.3 sek. på 100m. Han har  repræsenteret Danmark ved adskillige landskampe og har foruden sine seks DM guld på 400m hæk været med til at vinde DM på 4x1500m fire gange samt et utal af SM-titler.

 

 Foruden Torben Johannesen og Herluf Christensen, havde HIF  i 1950eme gode sprintere i Per Christensen og Svend H. Olsen. Allerede som 15-16 årig løb førstnævnte i 1956 11.8 sek. på 100m. Denne tid blev i 1959 forbedret til11.5 sek. for så i 1960 at komme helt ned på 11.2 sek. I 1957 løb Per Christensen endvidere 23.4 sek. på 200m og i 1960 blev det til 6.38m i længdespring. Svend H. Olsen løb i 1958 11.5 sek. på 100m og 51.8 sek. på 400m.

 

På trods af, at det var HIFs løbere der til de store stævner tegnede HIF i 1950eme, blev der også præsteret udmærkede spring og kasteresultater. Af sidstnævnte kan nævnes Bjame Duerlunds 51.24m i spyd i 1951, 37.98m i hammerkast i 1952 og 12.23m i kuglestød i 1953. I 1959 som 15-16 årig kastede JørgenThelin 57.96m med et 600 grams spyd, hvilket var uofficiel dansk rekord for aldersklassen og viste stor alsidighed ved også at løbe 1000m på 2.43,2 min. Samme år kastede junioren Leif Jensen 51.30m i spyd. Disse to nåede dog begge deres bedste i 1960eme. Mænd som Leif Andersen og Hugo Nielsen med henholdsvis 34.96m og 33.54m i diskos og Peter Bertelsen og Preben Hansen med 53.00m og 50.72m i spydkast bør også nævnes.

 

I 1955 vandt Preben Larsen, med 13.81m i 3-spring, sit sidste danske mesterskab for HIF. Men klubben havde Niels Christensen, Kalevi Høite, Egon Nielsen, Flemming Nielsen og Frederik Bertelsen andre habile springere i 1950eme, dog ikke af Preben Larsens standard. I 1950 sprang Niels Christensen 12.76m i 3-spring, og otte år senere kom han ud på 6.75m i længde. I 1951 sprang Egon Nielsen 3.60m i stangspring og blev nummer fem i en af de traditionsrige matcher, hvor provinsen mødte København. Kalevi Høite var altid god for solide resultatel i højde- og 3-spring. I sidstnævnte kom han i 1959 ud på 12.86m. Samme år sprang Flemming Nielsen 12.20 m i samme disciplin og Peter Bertelsen 6.26m i længdespring for 17-18 årige.

 

En atletikudøver der er svær at sætte i bås, er Aage Terkelsen (Terkel). Han kunne det hele. I 1951, som 15 årig, løb han 11.0 sek. på 80m og sprang 4.34m i længdespring. Men to sæsoner senere begyndte resultaterne at komme. Talentet var mest til at løbe og som 17 årig blev det til 11.3 sek. på 100m, 52.5 sek. på 400m og 16.2 sek på 110m hæk. Men Terkel ville være med til det hele og stillede op på landsturneringsholdet i en bred vifte af øvelser. I 1954 løb han 58.2 sek. på 400m hæk og var nu klar over, at det var indenfor hækkeløb, at  talentet og lysten var stærkest. Lysten til at deltage i aIle discipliner forsvandt dog aldrig og i resultatlisterne fra 1950erne og faktisk helt op til 1980erne, er han at finde i stort set aIle discipliner. I 1958 løb han 57.5 sek. på 400m hæk, en tid der stadig rækker langt i dag. Han viste endvidere den råstyrke, som mange 400m hækkeløbere er i besiddelse af, ved at løbe 2.02.4 minutter på 800m.  I  1959 kom belønningen for hans alsidighed, idet han foruden at blive sjællandsk mester i 400m hæk og løbe 51.2 sek. på 400m, blev sjællandsmester i 10-kamp med, hvad der efter den nutidige pointtabel, svarer til 5307 point. I 1959 blev det også til 2654 point i femkamp og året efter løb han 16.0 sek. på 110m hæk.

Som skrevet, forblev Aage Terkelsen aktiv i HIF i mange år. I 1968 løb han 27.8 sek. på 200m hæk og i 1977 fejrede han sit 25 års  jubilæum på HIFs landsturneringshold. I 1978 scorede han 2685 point i kaste 5-kamp, og helt op i 1980erne forblev han aktiv atletikudøver. på trods af hans udmærkede aktive karriere, er det som "klubbens mand" i form af formand, træner, motivator, inspirator og manden med lægetasken, at Terkel  især vil blive husket. Trænergerningen blev udført i 1970erne og 1980erne og Terkel stod i den denne per ode bag mange af de flotte resultater, der blev præsenteret. I 1989, ved HIFs 90 års  jubilæum, blev han belønnet for sit livslange bidrag til HIF atletik, idet han ved jubilæumsfesten blev udnrevnt til æreresmedlem. Ved sin alt for tidlige død i januar 1992, mistede HIF et elsket medlem og mange HIFere en nær ven.

 

Kvindeatletikken vinder frem……

 

I den sidste halvdel af 1950erne begyndte kvindeatletikken i HIF at røre på sig. Bortset fra Grethe Petersen som huserede i 1930erne, var det indtil 1956 mændene,der tegnede klubben. Men dette år præsenterede Esther Hansen nogle for den tid, fornemme resultater. Med 2.31,4 min. på 800m blev bun nummer 3 ved DM og slog sjællandsk rekord. I 1957 blev hendes 800m tid forbedrt markant til 2.25,0 min., hvilket rakte til DM-sølv. Samme år beviste den stærke kvinde sin alsidighed ved at vinde SM i 8-kamp. Året efter fik hendes personlige rekord på 800m endnu et hak, så den derefter hed 2.24,4 sek. At Esther Hansen havde mange talenter, vidner følgende resultater om. I 1958 blev hun således nummer to ved DM i kuglestød med udmærkede 10.89m og sprang iøvrigt 1.35m i højde, 4.26m i længde og løb 80m hæk på 14.7 sek. Året efter blev hun sjællandsmester i spyd med et kast på 35.60m, et resultat som hun senere på året forbedrede til 36.16m. Dette år blev det også til 11.04m i kuglestød og 31.00m i diskos. Disse resultater vidner om et stort talent, hvilket også indikeres at, at Esther Hansen stadig er at finde i top tre på HIFs rangiister i kugle, spyd og diskos. Med hendes flotte resultater, hendes sjællandsrekorder og en landsholdsudtagelse, fremstår Esther Hansen i dag, sammen med Grethe Petersen, som vi kun har sparsomme oplysninger om, som foregangskvinde for kvindeatletikken i Helsingør.

 

I 1958 begyndte flere piger og kvinder at dyrke atletik. Gunni og Britt Olofsson, Anette Knudsen, Lis Jensen, Jette Jørgensen og Birthe Steen er aIle navne som er at finde i resultaterne fra 1958 og 1959. Senere konsoliderede kvindeatletikken i HIF sig fuldstændigt og har i nyere tid spillet en mindst lige sa væsentlig rolle som mande atletikken.

 

I 1956 begyndte Bjarne Petersen at gøre sig bemærket i terrænløb og på mellem og langdistancerne. Første gang vi har kunnet spore et 3000m forhindringsresultat af Bjarne er i 1957, hvor han løb 9.48,4 min. Et par måneder senere til DM, blev han i denne disciplin nummer 4 i 9.47,2 min. Året efter gik han voldsomt frem i denne vanskelige disciplin og blev med tiden 9.25,0 min. Dansk mester, en præstation han gentog de efterfølgende tre år. I slutningen af årtiet slog han sjællandsk rekord med 9.13,0 min. hvilket skete i en landskamp mod Norge. Hans bedste årti var dog 1960erne, og i det følgende støder vi flere gange på hans navn. Steen Aage Nielsen oplevede at træne med Bjarne og giver ham følgende ord med på vejen:

 

Det var i tiden hvor Åge- og Georg Poulsen var i Iedelsen af afdelingen, at Bjarne Petersen begyndte at løbe. Han var med sin stil, en naturlig løber på de længere distancer og slog sig indledningsvist på terrænløb samt distancerne fra 1500m tiI 5000m. Hurtigt fandt han dog ud at, at 3000m forhindringsløb var et naturligt valg for ham, idet denne disciplin krævede styrke, som han fik fra skoven, og en teknik, som Bjarne, grundet sin lette og elegante løbestil, kunne honorere. Det var således på denne distance at han blev dansk mester og i flere omgange satte dansk rekord. Hans mål var at komme under 9 minutter og dette kom han med 9.02,4 min. meget tæt på pa. Det var egentlig utroligt at Bjarne kunne løbe de gode tider, for der var slet ingen vandgrav på Helsingør Stadion, hvor man istedet havde nogle bomme samt almindelige hække som han flittigt trænede pa. Bjarne Petersen stoppede sin karriere i 1964, og herefter var han en del år formand for atletikafdelingen.

 

Endnu en Bjarne Petersen, nemlig Bjarne G Petersen kom til klubben og løb de samme distancer som Bjarne Petersen til stor forvirring for eftertidens statistikker. Hans resultater blev dog først rigtig gode i starten af 1960erne.

 

I 1956 var HIF atletik ved at blive opløst bl.a. pga manglende medlemmer. Dette kan undre, nar man læser resultaterne fra dengang. Godt not havde klubben

en resultatmressig krise i de tekniske discipliner, og godt nok levede man ikke op til guldperiodens triumfer. Men i folk som Torben Johannesen og Bjarne Petersen havde HIF atletikudøvere af højeste klasse, og klubbens udøvere trænede og deltog i flere strævner med udmærkede resultater til følge. Derudover havde man et hæderligt landsturneringshold. Lykkeligvis overlevede klubben denne krise og de efterfølgende år viste da også, at dette var det eneste rigtige. En by som Helsingør, den næststørste på Sjælland, ma have en atletikklub.

 

1960erne

 

Karakteristisk for 1960ene var det, at de flotte løberesultater fortsatte, mens resultaterne i de tekniske discipliner forbedredes betragteligt. Foruden Bjarne Petersen i starten af årtiet og Sven-Erik Nielsen i slutningen, var højdespringerne Benny Andreasson og Solveig Langkilde, dette Artis største profiler.

 

Mange andre udøvere fra HIF præsenterede dog også fornemme resultater. Eksempelvis kan nævnes Imre Bogar, Brynjar Jønsson, Bjarne Levisen, Jørgen Thelin, Steen Åge Nielsen og Bjarne G Petersen. Det var også i slutningen af dette arti, at de månedlige Helsingørløb, som senere bar udviklet sig til en institution i dansk motionsløbs-regi, begyndte. Det skriver Erik Trolle om under 1968.

 

1960: Bjarne Petersen satte dansk rekord i 3000m forhindringsløb ved at løbe 9.02,4 min. i Helsingborg, en tid som stadig ville give medalje ved danske mesterskaber og som stadig er en af HlFs bedste klubrekorder. I disse år var Bjarne urørlig i Danmark på denne distance, og han blev da også dansk mester i tiden 9.14,4 min. På 3000m uden forhindringer blev det til udmærkede 8.26,8 min. I terrænløb gjorde han det også godt og sammen med klubkammeraterne Flemming Andersen, Finn Zachau,  Bjarne G Petersen, som dette år blev dansk juniormester på 1500m forhindring, og Keld Hansen, som løb 1500m på 4.02,7min. blev det til udmærkede holdplaceringer.

 

I 1960 havde klubben fået en hel dame-afdeling, som var i stand til at stille hold til matcher mod andre klubber. BI.a. løb Ida Schmidt i 1960 200m på 27.2. sek. 1960 var også året, hvor Leif Jensen med 56.70m satte personlig rekord i spyd.

 

1961: Med tiden 9.05,2 min. genvandt Bjarne Petersen sit danske mesterskab i 3000m forhindringingsløb. Dette år havde han en hel utrolig serie forhindringsløb og var hele fem gange under 9.10,0 min. Der er ingen tvivl om, at han i denne sæson havde en tid under de 9 minutter i sig. På 5000m blev det endvidere tiI 14.44,4 min.

 

I 17-18 års  klassen scorede talentet Jørgen Thelin 3358 point i 5- kamp.

 

Kvindeatletikken var nu for alvor i gang. HlFs piger blev danske mestre på 4x10Om i 15-16 års  klassen med 52.4 sek. Ved et andet stævne kom tiden ned på 52.1 sek. Med 10.4 sek. på 80m, 12.6 sek. på 100m, 27.3 sek. på 200m og 5.02m i længdespring blev Gunni Olofsson klubbens første sprinterprinsesse.

Anette Henriksen var dog med sine 13.1 sek. også godt med. Unge Jette Jørgensen sprang 1.4Om i højdespring og kastede 26.66 m i slyngbold.

 

1962: For første gang i ti år blev HlFs herrer danske mestre i terrænløb for hold. Holdet bestod af Bjarne Petersen, Bjarne G Petersen og Flemming Andersen.

Dette år lykkedes det også HIFs drengehold bestående af Karsten Lund, Henning Olsen og Hans Christian Lund at vinde DM for hold.

Danmarksmesterskaberne var en gentagelse af SM, hvor begge hold også vandt guld.

 

I forbindelse med afslutningen på terrænløbssæsonen er denne lille kommentar, skrevet af Poul Jensen, at finde i nogle gamle resultater. ”En veIlykket terrænløbssæson er nu afsluttet med både sjællandsmesterskaber og Danmarksmesterskaber tit vor gamle forening. Det er således 10 år siden HIF  sidst vandt et dansk mesterskab i holdterrænløb i 1952 i Nykøbing F (hvor Poul Jensen var med og iøvrigt fik individuel sølv). Altsa et slags jubilæum. Vore løbere har vist en stor flid under træningen og det har altså båret frugt, lad os nu håbe at banesæsonen også viI blive god for idrætsudøvere fra Helsingør Idrætsforening.”

 

Det blev den, selvom det ikke blev til nogen individuelIe danske seniormesterskaber. Hos junioreme lykkedes det dog for Karsten Lund at blive dansk juniormester i 1500m forhindringsløb. En anden ung løber, Henning Olsen, havde også en god sæson, således løb han i 11-18 års  klassen 2.00,1 min. på 800m og 4.03,5 min. på 1500m.

På denne distance blev det i 1962 til flotte resultater. Bjarne G Petersen førte an med 3.52,6 min. tæt efterfulgt af Bjame Petersen med 3.54,0 min. Dette år blev det også til et SM i 4x150Om.

 

I marts deltog HlFs islænding Brynjar Jønsson i de Københavnske Mesterskaber i indendørsspring uden tilløb. I længde blev det til en sjetteplads med 2 meter og i højde blev det til en meter. Senere på sæsonen blev det dog meget bedre. Ved SM vandt Brynjar kugle med 13.23m og satte en klubrekord, der stadig står. Stangspring vandt han også og kom her helt op på 3.83m, hvilket også var klubrekord. Sommeren bragte ham endvidere 40.35m i diskoskast. Af andre seniorresultater skal nævnes Sven Reimonts 44.16 m i hammerkast, Claus Grees 13.14 m i 3-spring og 11.16 m i kuglestød og Åse Pedersens 9.20 m i kuglestød.

 

HIF havde efterhånden haft en blomstrende ungdomsafdeling, ikke kun i løbeøvelseme men i stort set aIle øvelser.

Hos de 13-14 årige drenge sprang John Vikkelsøe 1.56 m i højde og i samme disciplin sprang Solveig Langkilde, som i 1962 stillede op i klassen for de 11-12 årige, 1.35m.

Hos de 15-16 årige blev Anders Kæmpej dansk ungdomsmester med et kuglestød på 15.70 m. I diskos blev det tiI 38.84 m.

Endvidere løb Jette Jørgensen 13.2 sek. på 100m mens Imre Bogar hos de 15-16 årige scorede 3662 point i 5-kamp.

 

1963: Keld Hansen løb 1.55,0 min. på 800m og 50.4 sek. på 400m. Jørgen Thelin blev dansk juniormester i spyd med 62.13 m og fik derved belønning for sin hårde træningsindsats.

Senere på året kom han helt ud på 64.60 m, hvilket var klubrekord, og blev udtaget til et udvalgt hold fra Sjælland, som på Lyngby stadion mødte et kombineret svensk-finsk hold. Sjælland tabte stort, men Thelin blev, med et kast på 63.13 m, nævnt som et af lyspunkteme.

I disse år havde HIF en lang række højdespringstalenter. BI.a. Benny Andreasson med 1.90 m og Leif Jørgensen som i 15-16 års  klassen sprang 1.78 m. Imre Bogar, som også konkurrerede i 15-16 års klassen, huserede på de korte distancer og i springene. I 1963 sprang han 6.25m i længde, løb 11.5 sek. på 100m, 23.6 sek. på 200m og 11.1 sek. på 80m hæk. De to sidst nævnte resultater indbragte ham DM guld. Ifølge rygtet blev disse resultater opnået med en minimal træningsindsats.

 

1964: Benny Andreasson sprang 1.98m i højde og toppede sjællandsranglisten. Også Leif Jørgensen fortsatte fremgangen i højde og sprang 1.85m. Solveig Langkilde var også i stadig udvikling og var nu kommet op på 1.50m. Imre Bogar blev ved med at imponere. Således sprang han i 1964 som 17 årig 6.46m i længde, hvilket gav endnu et dansk mesterskab. Endvidere viste han med 51.8 sek. på 400m, at han kunne løbe længere end 100m og 200m.

Bjarne Petersen løb stadig stærkt og i 64 blev det tiI2.27,1 mill på 1000m.

 

1965: Benny Andreasson blev dansk mester i højde med 1.98m, og senere på året kom han helt op på 2.07m, hvilket var ny dansk rekord og stadig eksisterende klubrekord. Det skete den 26. august, hvor Bagsværd forsøgte sig med et internationalt stævne. Benny vandt foran tyskeren Ingomar Sieghardt, som et par dage forinden havde sprunget 2.11m. Selvom Benny specialiserede sig i højde, blev det i 1965 også til 13.22m i 3-spring.

 

Ved DM var det lige ved at blive dobbeltguld i højdespring, idet unge Solveig Langkilde fik sølv med 1.55m, samme højde som vinderen, desværre bare med flere forsøg.

 

Imre Bogar kom ud på 6.70m i længde og ned på 11.1 sek. på 100m og 16.0 sek. på 110m hæk. Ole Thomsen sendte sit spyd ud på 57.51m og Knud Larsen sin hammer ud på 38.50m. Rita Fabrin løb 2.25,5 min. på 800m  og Steen Åge Nielsen en engelsk mil på 4.17,2 min. HIFs herrer gik ubesejret gennem 1965 og rykkede: op i 2. division.

 

1965 var også året hvor Åge Poulsen og Poul Jensen blev nummer 1 og 2 ved de sjællandske mesterskaber for old boys over 45 år. Dette var starten på et nyt kapitel i HIF  atletiks historie, som vi senere vender tilbage til, nemlig veteranatletikken.

 

1966: Dette blev året, hvor det, med et spring på 1.68m, lykkedes unge Solveig at blive dansk seniormester. Hun kvalificerede sig endvidere til EM i Budapest, hvor hun dog med 1.55m skuffede.

Imre Bogar fortsatte med de gode resultater. på 200m blev det til 22.6 sek. på 400m til 50.8 sek. og i 5-kamp scorede han 3148 point. Sven Reimont kastede 13.70m i vægtkast og Ole Thomsen 12.91m i kugle. I Erik Pincowsky havde HIF fået endnu et ungt talent. I 15-16 års  klassen stødte han 13.36m i kugle, i hammer kom han ud på 31.43m og i 5-kamp scoredes 3789 point. Steen Åge Nielsen fortsatte de pæne takter ved at løbe 800m på 1.54,9 min. på samme distance løb Rikke Nytofte 2.21,7 min. på 100m blev det til 13.4 sek. på 200m 27.7 sek. og på 400m 61.5 sek.

 

1967: Med 3.90m i stangspring satte Bjame Levisen en klubrekord, der stadig står. Imre Bogar kom ud på 6.79m i længdespring og Solveig blev dansk ungdomsmester i 17-18 års  klassen med 1.65m.

Jørn Steffensen, den landskendte modeme femæmper, som deltog ved OL i denne disciplin i både 1968, 1972 og 1976, med en 7 plads i 1976 som bedste resultat, startede med at Iøbe i HIF og i 1967 blev det til udmærkede 8.49,4 min. på 3000m. På samme distance, bare med forhindringer, Iøb Steen Åge Nielsen 9.26,5 min.

 

Sven-Erik Nielsen var 16 år i 1967. Hans tider her vidnede allerede om, hvad man kunne vente sig af dette sjældne talent. På 800m løb han 1.57,9 min. og på 1500m blev det til 4.04,8 min.

 

Den legendariske veteran Ivan Vårby kastede dette år som senior 40.82m i hammer, og i 10-kamp for 15-16 årige drenge scorede Erik Pincowsky 6683 point  ifølge ungdomstabellen.

 

1968: Med et spring på 1.61m blev Solveig Langkilde dansk mester i højdespring.  Dette var året, hvor det første Helsingørløb  blev afholdt. En mand, der har fulgt og løbet  H-løbetll siden da, er Erik Trolle, som her giver det nu 31 år gamle løb nogle ord med på vejen:

 

”I efteråret 1968 fik en lille gruppe aktive løbere ideen tit et månedligt testløb i Teglstrup Hegn. Løbet skulle være åbent for aIle og finde sted i vinterhalvåret. Søndag d. 1. december blev 17 løbere, de fleste fra HIF , sendt afsted på en 7,2 km. lang rute med start og mål ved golfbanen. De dårligste løbere blev sendt afsted først, således at aIle uanset dagsformen havde en chance for at vinde. Der blev givet op til 11.30 min. handicap og den første vinder af HIF 's handicapløb, som sidenl skulle blive tlt Helsingørløbet, blev Hans Chr. Lund.

Helsingør Dagblad kom med på ideen, bragte resultateme og reklamerede for kommende løb. Der blev i reklamen pointeret, at aIle interesserede var velkomne til at deltage. Allerede ved næste  løb d. 29. dec. var deitagerantallet steget tlt 52 og sæsonens resterende 3 løb havde aIle omkring 50 deltagere.

 Der blev efter et pointsystem kåret en samlet vinder for de 5 løb. Den første vinder blev en lille knægt, der siden skulle blive dansk mester og rekordholder på 800 meter, Sven-Erik Nielsen.

Et motionsløb med så mange deltagere var ikke hverdagskost i 1968, og resultatet blev da også bragt i radioavisens sport samme dag kl. 13.00.

I årene der fulgte, voksede løbene og dermed også arbejdet med at udregne de mange handicap. Det medførte, at man gik over til samlet start på GI. Hellebækvej. Ruten gik bl.a. forbi Julebæk  og Utzon's bus. Distancen var 6 km., men de fleste løb 2 omgange. Nu blev det kaldt HIF 's Motionsløb.

 Interessen for løbet gjorde at sæsonen blev udvidet til hele året, altid med start den sidste søndag i måneden. Der blev nedsat et fast udvalg, hvor enkelte fra bestyrelsen var med, suppleret med frivillige uden for klubben, som tog gig af det praktiske. De forskellige udvalg er gennem årene kommet med mange gode tiltag. Et var uddelingen at trøjer  for at have gennemførtt 5 af vinterens 7 løb. Willy Andersen fra H*Bo Møbelcenter blev den første sponsor og dermed ændrede løbet navn tit H*Bo-Løbet. I 1980 overtog Aagesen Møbler sponsoratet og løbet  fik nu sit nuværende navn, Helsingørløbet.

I årene1989 og 1990 var der ofte over 200 motionister til start. Ruteme er flere gange blevet ændret, dog stadig med start på GI. Hellebrekvej. De flesteløber nu 7,2 km. og kun fa vover sig ud på 2 omgange på den permanent opmærkede rute. For børn er der etableret ruter på 2,5 km. og 5 km.

For at stimulere interessen er der i vinterhalvåret holdløb, hvor byens to lokaIe løbeklubber, HIF og HSOK de senere år har udkæmpett nogle drabelige dyster.

Med initiativet til et månedligt løb  for alle, var HIF med til at få byens borgere til at forstå værdien af regelmæssig motion”.

 

1969: Egentlig startede Sven-Erik sin karriere som hækkeløber og i 1969 kom den nu 18 årige løber ned på 57.2 sek. på 400m hæk. Årsbedste på 800m og 1500m blev 1.53,5 min. og 3.55,2 min. På disse distancer vandt han også de danske ungdomsmesterskaber.

 

Det sidste år i 1960eme bød også på flere gode resultater i de tekniske discipliner. Knud Larsen kastede sin hammer ud på 43.31m, Ivan Vårby sin vægt ud på 13.43m og Erik Pincowsky, kom i 17-18 års  klassen ud på 42.10m i hammer, 39.61m i diskos, 11.57m i kugle og 1.85m i højde. Også Lars Schmidt kom op på 1.85m i højdespring.

 

Når man ser på resultateme i højdespring for 1960eme og 1970eme, er det tydeligt at Benny Andreassons og Solveig Langkildes bedrifter i denne disciplin havde en domino-effekt på andre af klubbens udøvere. Således var del i denne periode og sammenlignet med andre perioder i klubbens historie flere, del sprang højt. Fire af de otte bedste mandlige højdespringere som HIF har haft, satte således deres personlige rekorder fra 1964 til1969.

Det samme er gældende for kvindeme, hvor Solveigs 1.82m i 1972, blev fulgt op af, at fem andre HIFere de følgende syv år sprang over 1.5Om.

 

Steen Åge Nielsen var med dengang og giver i det følgende et portræt af både Benny og Solveig:

 

”Bennys interesse for højdespring stammer fra Helsingør Gymnasium, hvor ban viste sig som en habit højdespringer ved at sætte skolerekord med 1,75 m. I begyndelsen af 1960eme begyndte han under Hugo Olofssons vejledning at springe højdespringf or HIF. Om sommeren trænede han med Hugo på stadion og om vinteren var det løbetræning med os løbere og vægttræning, sommetider i frostvejr, under tilskuerpladseme i den gamle tennishal.

Resultateme udeblev ikke, og allerede i 64 var han på landsholdet og var endvidere blandt de danske højdespringere, der konkurrerede om at blive den første dansker over de 2 meter. Det blev ikke Benny, men han fik senere ram på den danske rekord.

Året 1965 blev Bennys store år. Han blev dansk mester og for første gang kom han over 2 meter, og det endda flere gange. Hans bedste spring lød på 2.07m. hvilket var dansk rekord.

Benny var en elegant og teknisk dygtig højdespringer, som sprang så stilrent, at man ofte troede at springet foregik i slowmotion. Stilen var dengang væltespring og det var ikke uden problemer at træne på de højder, som Benny sprang.

Jeg kan huske, at man i denne periode, søgte Idrætsparken om at købe nye højdespringsstøtter, hvilket blev afslået. I stedet måtte de gamle støtter ned på værftet og forlænges, så man kunne lægge overlæggeren op over de 2 meter. En ny måle fik man dog lov til at købe og Bennys første spring over de 2 meter kom da også på Helsingør Stadion.

 

I holdkampe deltog Benny også i stangspring. Højde og stangspring afvikledes samtidig og jeg husker en sjov episode fra Nakskov, hvor Benny efter at have sprunget stang mødte op til højde, hvor en deltager fra en anden klub allerede troede at han havde vundet på 1.85m. Desværre for ham havde han glemt Benny, som endnu ikke var startet. Benny satte overlæggeren op på 1,90m, kom over og vandt.

Bennys karriere blev desværre ikke så lang som man kunne have håbet, da han pådrog sig en knæskade, som jeg tror kom på grund af den store træningsmængde han sammen med Solveig lagde for dagen.Han kunne dog trække sig tilbage med en sølvmedalje ved DM i 66, med blot et spring.

 

Modsat Benny Andreasson, havde Solveig Langkilde Rasmussen en lang karriere. Hun startede allerede som 10-11 årig, hvor hun grundet sine lange ben naturligt startede med at springe højdespring. Hun var således allerede i 62 som 12 årig Sjællandsk Ungdomsmester med 1,35 meter.

I begyndelsen benyttede hun sig af saksespringsstilen, men under Hugos instruktion måtte hun lægge sin stil om tlt væltespring. Dette voldte Solveig mange problemer, men grundet et stort træningsarbejde lykkedes det. Således kom Solveig allerede i 1964, kun 14 år gammel, med et spring på 1.5Om, op i den danske elite og året efter blev hun dansk juniormester.

Året 66 skulle for Atletikafdelingen være et godt år og man tog derfor på 2 ugers træningstur, en måned før der skulle afholdes DM.

På den pragtfulde fur til Finland, hvor de fleste af de bedste var med, blev der trænet op til 3 gange dagligt under Hugos ledelse. Træningsmæssigt fik Solveig utroligt meget ud af denne tur og ved det efterfølgende DM fik hun sit store gennembrud, idet hun blev dansk mester og satte dansk rekord med 1,68 meter.

Dette blev starten på en stor karriere for Solveig. I mange år var bun fast 'mand' på landsholdet, og bun deltog ved både EM og OL i 1972 i Mlinchen.

Hun fortsatte med at forbedre sine danske rekorder og kom i 1972 helt op på 1,82 meter”.

 

1970’erne……

 

I 1970eme huserede HIFs to største navne gennem tideme, Solveig Langkilde i højdespring og Sven-Erik Nielsen på mellemdistanceme. Allerede i 1960eme var de to udøvere brudt igennem, men 1970eme var årtiet hvor deres bedste resultater blev præsenteret.

Selvom årtiet bød på flere flotte resultater i kaste- og springdisciplineme var det i løb og i særdeleshed indenfor mellem- og langdistanceme, at HIF markerede sig med en bred flok af eliteløbere. Med Sven-Erik i spidsen fortsatte HIF  således sine stolte traditioner på disse distancer.

 

Om Sven-Erik Nielsen skriver en af løbe-venneme fra dengang, Steen Åge Nielsen følgende:

”Et af Helsingørs største sportsnavne gennem tideme er utvivlsomt atletikafdelingens Sven-Erik Nielsen. Det var Sven-Erik’s far, der en dag spurgte mig om hans 13 årige søn måtte være med til at løbe ude på stadion på Strandvejen, hvilket jeg selvfølgelig svarede ja til. Det varede ikke længe før den unge knægt var ude at løbe med os ældre og hurtigt gik det op for os, at vi her havde med et stort talent at gøre. Hurtigt blev han sjællandsk- og dansk ungdomsmester på 800m og 1500m og som 17- 18 årig kom ban ned på 1.53,5 min. på 800m og trænede nu, under ledelse af Hugo Olofsson, sammen med os voksne.

 I disse år var vi mange habile mellemdistanceløbere i HIF og med Sven-Erik, blev klubben meget hurtigt en af landets bedste på disse distancer.

I 1971 begyndte det at tegne virkelig godt, idet Sven-Erik satte dansk juniorrekord på 800m med 1.48,9 min. For at udvikle sig yderligere, tog han ved sæsonens afslutning på college i USA, for her fuldt ud at hellige sig både træning og studier. Desværre blev dette en løbemæssig skuffelse, idet ban pådrog sig en sygdom. Men efter hjemkomsten gik det hurtigt den rigtige vej, og i 1973 satte han dansk rekord på 1000m med 2.18,5 min. Senere samme år blev ban dansk seniormester på 800m, en titel ban satte sig på fra 1973 til 1976.

1974 var året, hvor det skulle vise sig hvad den forholdsvis spinkle løber duede til og Sven-Erik mere end indfriede forventningeme. I juli satte han med tideme 1.47,5 og 1.47,1 to danske rekorder på 800m. Dagen før den sidste 800m rekord satte han også rekord på 1000m i tiden 2.18,3 min.

800m rekorden var så fremragende, at den stod i hele 20 år før den blev slået af en vis Wilson Kipketer. Året blev det bedste for Sven-Erik og efter yderligere et par danske mesterskaber på favoritdistancen 800m, begyndte han at trappe ned for til sidst omkring 1980 helt at stoppe på elite-niveau.

 Han forlod dog aldrig helt atletikkens verden og er idag ungdomstræner i Trongårdens Atletik Forening. Hvorfor den fine lille spinkle løber  blev sa god, er der sikkert mange forklaringer pa. En af grundene var, at hans træning var særdeles godt tilrettelagt, med lange konditionsopbyggende ture om vinteren og højintensiv træning om foråret og perioder af sommeren. Denne intensive træning er, psykisk såvel som fysisk, meget hård  og Sven-Erik var en af de få, der virkelig mestrede denne træningsform. Således varede et træningspas, når der skulle løbes  rigtig stærkt, ikke meget mere end 45 min. Det spillede sikkert også en rolle, at vi i klubben var så mange gode meIlemdistanceløbere, der kunne sparre ham efter tur”

 

Atletikafdelingen rykkede i 1970eme fra Helsingørs gamle stadion til Rønnebær AIle stadion, hvor klubben idag hører hjemme.

Hvilken betydning dette skift har haft på HIF atletiks resultater kan der kun gisnes om, men klart er det, at det har taget mange år at opbygge en atmosfære på Rønnebær AIle stadion, som kan måle sig med den, der var at finde på HIFs gamle stadion.

 

Det var også i 1970eme, at løbeinteresserede europærere for alvor Iærte navnet Arthur Lydiard at kende. En karismatisk træner fra New Zealand som foruden at prædike mængdetræning kom med flere nye ideer vedrørende kost og livsform for sportsfolk.

Lydiard prægede flere løbere fra Helsingør. Nogle direkte, som for eksempel Anette Hansen der besøgte ham i New Zealand og trænede efter hans principper. Andre mere indirekte, idet de inkorporerede visse af hans principper og ideer ind i deres egne træningsprogrammer og livsformer. Under aIle omstrændigheder løb mange mellem- og langdistanceløbere som følge af Lydiards ideer flere kilometer idenne periode (fra slutningen af 1960erne til starten af 1980erne), end nogensinde før. Således var det også i 1970erne, at marathontiderne både i HIF og i resten af landet blev signifikant forbedrede.

 

I dag er veteran atletik et integreret fænomen i atletikkens verden, fuldt på højde med senior- og ungdomsatletikken. Sådan har det dog ikke altid været.

Før 1970erne stoppede de fleste udøvere således karrieren, når de kom lidt op i årene. Måske fortsatte. de med at motionere, mens det at konkurrere hørte til sjældenhederne. Dette ændredes for alvor i 1970erne, hvor veteran atletikken blussede op.

I veterankonkurrencer konkurreres i forskellige aldersgrupper. Gruppe 1 går fra 30 til 34 år, gruppe 2 fra 35 til 39 år, gruppe 3 fra 40 til 44 år og sa fremdeles.

Nogle veteraner har været gode seniorudøvere, mens andre først er startet i en sen alder. Alle får de, gennem veteranstævner og ranglister, muligheden for at måle sig med jævnalderne. HIF  har lige siden starten været en af de førende veteran-klubber. Mange mesterskaber er vundet i næsten alle grupper og også i hold konkurrencerne har HIF gjort det godt, faktisk så godt at et helt jubilæumsskrift kunne bruges på dette emne. I det følgende viI vi dog, som følge af den begrænsede plads, kun nævne de mest signifikante veteran-bedrifter.

 

1970: Solveig Langkilde blev endnu engang dansk mester i højdespring med 1.69m. Men det helt store skete i september, hvor hun i en landskamp mellem Danmark og Vesttysklands B landshold, satte dansk rekord med et spring på 1.8Om. I disse år var hun en af Sjællands største atletikprofiler og med tre andre kvindelige atletikudøver prydede hun forsiden på SAFs 60 års  jubilæums bog, som udkom i 1970. Sven-Erik løb 400m hæk på 56.7 sek. på 800m blev han udtaget til EM for juniorer i Paris. Her vandt han indledende i 1.53,2 min. og viste sit store internationale potentiale. I finalen var det lige ved og næsten, men han måtte slå sig til tåls med en fjerdeplads i tiden 1.51,3 min.

 

1971: Ni år efter HIF’s sidste danske holdmesterskab i terrænløb, lykkedes det igen klubben at vinde dette prestigefyldte mesterskab. Distancen var 3 km. og holdet bestod af Sven-Erik Nielsen, Steen Åge Nielsen og Mogens Jepsen. Solveig Langkilde genvandt sin DM-titel i højdespring ved at springe 1.78m og kvalificerede sig til EM i Helsinki hvor det blev til en 14 plads med 1.75m. Sven-Erik Nielsen blev dansk juniormester på 800m og 1500m i tideme 1.53,6 min. og 4.06,2 min. Som tideme indikerer var dette taktiske løb. Rigtig hurtigt kunne Sven-Erik dog også løbe og 1971 var året, hvor han satte den stadig bestående klubrekord på 1500m med 3.45,2 min.  På 800m satte han en stadig bestående dansk rekord for op til 20 år med 1.48,9 min. Med sådanne tider trådte han for alvor ud af skyggen fra løbere som Åge Poulsen og Erik Jørgensen.

 

1972: En meter og to og firs (1.82m). Sådan lød Solveig Langkildes personlige rekord efter at sæsonen var slut. Med dette fomemme resultat, som stadig er HIFs klubrekord, skrev hun sig ind i HIFs historie, som en at de største atleter klubben har haft. Ifølge det Internationale Atletik Forbunds pointtabel faktisk den største, idet hun med 1049 point klart ligger nummer et. I 1999 er 1.82m stadig et flot resultat, og der er kun tre kvinder i Danmark, der i gennem tiden har sprunget højere. De 1.82m kvalificerede Solveig til OL i München. Her blev det til en 21. plads med 1.76m.

 

1973: Sven-Erik Nielsen, som i efteråret 1972 var blevet valgt til klubbens formand, vandt dette år sit første seniormesterskab på 800m. Ved Lyngby Games den 7. juli blev det endvidere til sjællandsk rekord på en engelsk mile med tiden 4.04,7 min. Hans bedste tider på 800m og 1000m i 1973 var 1.48,0 min og 2.18,5 minutter. For begge resultaters vedkommende gælder det, at de stadig den dag i dag, er danske ungsenior-rekorder (-22 år). Sven-Erik var også ankermand på de stafethold, der i 1973 satte den ene klubrekord efter den anden. på 1000m staffet hvor tiden var 2.01,4 min. bestod holdet af Frank Dufke, Leif Kofoed, Mogens Jepsen og Sven-Erik. på 4x800m bestod det af Steen Åge Nielsen, Leif Kofoed, Henrik Andersen (som var døv og repræsenterede Danmark ved døve-OL) og Sven-Erik. Her blev tiden 7.48.6 min. Den sidste klubrekord fra dette år blev sat på 4x400m af Jørn Steffensen, Steen Åge Nielsen, Leif Kofoed og Sven-Erik. Tiden lød på 3.23,3 min. AIle tre klubrekorder er stadig bestående og vidner om den bredde, der var i løbedisciplinerne i 1970erne. En anden indikation på dette er, at seks løbere i 1973 var under 2 min. på 800m og hele ni løbere under 4.15,3 min. på 1500m. Foruden at gøre det godt på stafetterne satte Steen Åge Nielsen i den fine sæson personlig rekord på 1500m med 3.55,2 min.

 

1973 var også året hvor 14 årige Frank Dufke, efter at have været medlem et år, præsterede fornemme resultater på sprinter-distancerne. Således blev han dansk mester på 60m for de 13-14 årige med 7.6 sek. og løb endvidere 100m på 11.9 sek og 200m på 24.4 sek.

Frank udviklede gig senere til HIFs sprinterkonge og helt op til midten af 1980erne var han med til at præge den danske sprint-elite. Først på 100m og 200m, senere på 400m. Den dag i dag besidder han stadig klubrekorderne på 100m og 200m. Desværre var hele bans atletikkarriere præget af skader i benene og specielt knæene har gang på gang ødelagt hele sæsoner for den talentfulde løber. Hans bror Keld Dufke gjorde det også godt. Hans bedste discipliner var 400m og 800m samt kuglestød. Som syttenårig løb han i 1973, 52.2 sek. på 400m og 1.58,2 min. på 800m.

Store præstationer i de tekniske discipliner skuIle man lede længe efter i 1973. Dog gjorde Mogens Jepsen det godt i diskos, mens Jens Ørstrøm stødte 12.67m i kugle og Flemming Lauritzen og Bent Stenderup var stabile i spring og kasteøvelserne.

 

1974: Dette år viI nok blive husket som Sven-Erik Nielsens store år. Foruden at genvinde sit danske mesterskab på 800m, løb han en lang række flotte løb og satte personlige rekorder på 400m, 800m, l000m og 2000m. I juli måned i Oslo satte han med tiden 1.47,1 min. en dansk rekord på 800m, der først blev slået af verdens bedste 800m løber Wilson Kipketer, da denne fik dansk statsborgerskab. Ifølge det Internationale Atletik Forbunds pointtabel er Sven Erik’s bedste resultat dog 2.18,3 på l000m, hvilket giver 1011 point (det højeste pointantal af en mand i HIF atletik nogensinde). på 400m blev det til 48. 7 sek. og på 2000m til 5.18,4 min. Sammen med Sven-Eriks 3.45,2 minutter på 1500m og  4.04,7 minutter på en engelsk mile, er aIle disse resultater stadig eksisterende klubrekorder i HIF atletik.

Sven-Erik var også ankermand på det 4x1500m stafethold, der satte en stadig stående klubrekord på 16.07,4 min. De andre løbere var Leif Kofoed, Torben Høyer og Steen Åge Nielsen. Endelig deltog Sven-Erik ved EM i Rom på 800m, hvor det blev til en fjerdeplads i indledende med 1.48,9 min.  På de længere distancer havde HIFs kvinder et godt år. Eksempelvis vandtes DM for hold i terrænløb for første og hidtil eneste gang, hvilket skete på hjemmebane i Teglstrup Hegn. Holdet bestod af Anette Lauritzen, som fik en fjerdeplads samt Jette Andersen og Ria Hessler. Den individueIle sejr gik til datidens største løber på mellem- og langdistancerne, KIFs Loa Olufsson.

Ved dette mesterskab blev talentet Jens Hahnemann endvidere dansk ungdomsmester og både HIF’s 13-14 og 15-16 årige piger vandt deres holdmesterskaber. Af andre resultater fra 1974 mØ nævnes at Frank Dufke fortsatte sin fremgang og blev dansk ungdomsmester på 100m med 11.5 sek. og at Bent Stenderup sendte sit spyd ud på 58.55m.

 

1975: Frank Dufke blev dansk 15-16 års mester på 100m med 11.4 sek. Hans bedste tid for sæsonen var dog 11.3 sek. Hos kvinderne havde HIF faet et par hurtige søstre i Vivi og Pia Sønderup, som begge konkurrerede i 15-16 års  klassen. Vivi løb i 1975, 200m på 26.5 sek og 40Om på 61.0 sek, mens Pia løb 12.9 sek. på 100m. I spydkast kom Susan Westergard ud på 35.53m. I stafetløb kunne pigerne også og med 1.49,3 min på 4x200m og 2.08,4 min på 4x400m, var de i 1973 blandt landets bedste.

Med en bronzemedalje i holdløbet, ved DM i terrænløb, holdt Mogens Jepsen, Torben Høyer og Henrik Andersen, HIFs stolte terrænløbstraditioner i hævd.

 

1976: Sven-Erik Nielsen vandt sit sidste danske mesterskab. Distancen var vanen tro 800m. At han var en alsidig løber, beviste han ved i samme sæson at løbe et maraton på 2.34.45 timer. Også Solveig Langkilde vandt i 1976 sin sidste DM-titel i højdespring med 1.81m. I samme disciplin var Solveigs afløser på vej. Således sprang Bente Østergard (nu Bente Boa) som 13-14 årig 1.60m. Sønderup søstrene fortsatte med at lave fine resultater på sprintdistancerne og i længdespring. Det blev bl.a. til 5.10m til 16 årige Pia i længdespring.  1976 var også året, hvor Berit Hvid præsenterede en flot serie resultater på mellemdistancerne. På 800m blev det til 2.20,2 min., på 1500m  4.48,1 min. og på 3000m 10.26,6 min. Frank Dufkes udvikling fortsatte stadigvæk. Med tiderne 6.9 sek., l0.9 sek. og 22.3 sek. vandt han de danske mesterskaber for 17-18 årige på både 60m, 100m og 200m. Først nævnte resultat var samtidig dansk rekord for 17-18 årige.

I 10-kamp scorede Bent Stenderup 5571 point. Den alsidige atlet, som også var en habil golfspiller, var efter sigende ikke altid så flittig med sin træning, men resultateme kom, og på landstumeringsholdet var han helt op til starten af 1990eme, en kærkommen pointsluger.

På mellemdistanceme havde de to unge talentfulde løbere Bjøm Thygesen og Jens Hahnemann nogle drabelige dyster og Torben Høyer satte personlige rekorder på flere distancer, bl.a. løb han 3.55,9 min. på 1500m og 8.35.2 min. på 3000m.

 

1977: Med Steen Åge Nielsen og Erik Trolle som initiativtagere, udkom HIF atletiks klubblad i april-maj for første gang. Bortset fra mindre perioder er bladet, med skiftende redaktører, udkommet regelmressigt lige siden. Op til1977 havde atletikken brugt hele HIFs foreningsblad som talerør.

I 1970eme og starten af 1980eme havde HIF atletik en lang række gode kvindelige løbere. Berit Hvid er omtalt og i 1977 løb Dudi Homemann 2.18,3 min. på 800m, Anette Lauritsen 4.57,5 min. på 1500m og 10.38,1 min. på 3000m, mens Kirsten Ellekilde løb 2.20,1 min. på 800m, 60.9 sek. på 400m og 27.5 sek. på 200m. På de lidt længere distancer dukkede Annette Hansen op, og i 77 blev det til 10.12,9 mill på 3000m. Således kunne HIF sætte et strærkt 4x800m hold ved DM, hvor det blev til bronze. Løbeme var Anette Hansen, Dudi Homemann, Anette Lauritsen og Kirsten Ellekilde.

Sven-Erik Nielsen kunne stadig løbe stærkt og i denne sæson blev det til personlige rekorder på 3000m og 10.000m med 8.21,9 min. og 31.19,9 min, hvoraf det sidst nævnte resultat blev opnået i forbindelse med sejren ved SM.

Frank Dufke vandt endnu et dansk ungdomsmesterIskab ved at løbe 60m på 7.0 sek og sammen med tre af sine klubkammerater blev han også dansk ungdomsmester på  4x100m i tiden 46.1 sek. En anden ungdommer, der gjorde sig bemærket, var John Andersson, der sprang 3.70m i stangspring.

I slutningen af 1960erne var Mogens Jepsen startet i klubben i en forholdsvis sen alder. I begyndelsen var det kasteøvelserne, der trak. Men et 5-kampsresultat fra 1973 på 2871 point viser, at han var en alsidig mand. Snart var det dog de længere løb, der tiltrak sig Jepsens opmærksomhed, og han var som før nævnte med på det hold, der vandt DM i terrænløb i 1971. Han holdt dog aldrig op med at kaste. Denne usædvanlige kombination førte til, at Mogens Jepsen i 1977 både blev noteret for 9.31,4 min. i 3000m forhindringsløb og 39.81m i diskos. Hans største meritter er dog opået på løbedistancerne, hvor han flere gange har været med til at løbe flotte holdplaceringer i terrænløb hjem til HIF. I flere år holdt han klubrekorden på marathon med 2.31.39 timer sat i 1979 og på 10 km. og 20 km. hørerr han også til de bedste løbere, HIF har haft. I veteransammenhæng har Mogens Jepsen også spillet en rolle, hvilket han forøvrigt stadig gør, både i kaste- og  løbeøvelserne. Således har han i 1999, 56 år gammel, præsteret udmærkede resultater i diverse kaste- og løbediscipliner.

 

1978: Som før nævnt havde HIF i 1970erne flere langdistanceløbere. Af de mere ekstreme kan nævnes Torben Wahl, Michael Hyllested, Jan Damgard og Hans Christian Lund.

AIle fire deltog i 1978 i Københavns Idræts  Forenings 100 km. løb fra København til Helsingør og tilbage igen. Her blev outsideren Hyllested nr 4 og bedste dansker i tiden 8.13.10 timer. I et klubblad, fra et par måneder før løbet fandt sted, kunne følgende kommentar, skrevet af Erik Trolle, læses:  

Løb 28 kilometer hver dag, 848 kilometer i april måned har Michael Hyllested præsenteret. Det svarer til 28 km. pr. dag og er ganske givet uofficiel klubrekord. Torben Wahl løb i samme måned 800 km. og begge er dermed i top- form til KlFs 100 km. Medlemsbladet udsætter, for at anspore til yderligere træning, 1. stk gratis start i næste års  Hamletløb til den der først runder 1000 km. på 1 måned.

1978 var også aret, hvor Bente Østergard blev dansk ungdomsmester i højdespring med 1.60m og ved de uofficielle danske mesterskaber i 10 km. for hold vandt Anette Hansen, Lisbeth Espersen og Dudi Hornemann guld. .Med ved målstregen som vejleder, hjælper og motivaror var på denne tur, som på så mange andre, klubbens daværende formand, Steen Åge Nielsen.

 

1979: Anette Hansen vandt overraskende Eremitageløbet og fik bronze ved DM i 3000m. Tidligere på året deltog hun ved VM i cross i Irland, hvor hun før løbet, sammen med to kvindelige holdkammerater havde den oplevelse at blive udtaget til en kønstest, som dengang var normen indentor international atletik.

For de 17-18 årige piger imponerede Bente Østergard i højdespring med 1,73 m. Året bragte hende også det danske ungdomsmesterskab i denne disciplin med et spring på 1,71m. Som følge af de flotte resultater blev hun udtaget tillandsholdet, men takkede nej pga. en ferie! Som så mange andre talentfulde atleter er Bentes karriere i flere omgange blevet hæmmet af skader og specielt fodledet har voldt den nu 37 årige mor utallige problemer. Op gennem 1980eme og 1990eme har Bente været en dominerende skikkelse på HIF s landstumeringshold. Uden den store træningsindsats har hun år efter år sprunget op til 1,70 m I dag går interessen dog mere mod de længere løbediscipliner og Bente ses tit løbende rundt på Teglstrup Hegns kuperede stier.

 

En anden stærk kvinde i denne sæson var alsidige Jette Jørgensen. I diskos kom hun ud på 36.39m, i kugle blev det ti l11.54m og i højde sprang bun 1.60m. For begge kasteresultaters vedkommende gælder det, at de stadig er klubrekorder.

Frank Dufke havde et super-år og satte på 100m og 200m to klubrekorder, som ingen siden er kommet i nærheden af. på 100 meter blev det til 11.12 sek. og på 200m 22.43 sek. Endelig løb lille Sussi Holm, i klassen for de 13 årige piger, udmærkede 10.52,2 på 3000m, hvilket var klubrekord for hendes aldersklasse.

I 1979 hændte dog  også noget trist, idet klubbens to landstumeringshold, pga. manglende tilslutning, blev trukket ud af landstumeringen. Det fremgår dog af indlæg i klubbladet fra dengang, at reaktioneme på dette var blandede. På trods af, at atletik er en individuel sport, er det holdkampene, hvor ens klub møder andre klubber og konkurrerer i en mængde øvelser, som mange atletikudøvere ser frem til. Her er det klubbens ære, der står på spil. I HIF har holdkampene altid været samlingssted for klubbens seniorer, et sted hvor man kunne kommunikerer på tværs af forskellige discipliner og ambitioner. Derfor var det også til glæde for de fleste medlemmer, at klubben et par år senere endnu engang var i stand til at stille nogle ordentlige hold og således være med i landstumeringen.

 

På de længere distancer havde klubben dog ingen problemer. Således måtte der udtagelsesløb til, da holdet til den traditionsrige Århus 1900 stafetten, en stafet hvor der løbes 10 x 10 km, skulle stilles. Til selve stafetten imponerede HIF med en 2. plads efter Odense Freja, der havde tre danmarksmestre på holdet. En sådan præstation vidner om en markant bredde på langdistanceme. Året efter blev 2. pladsen gentaget og dette år formåede kvindeme i deres debut også at blive nummer 2.

 

En af herreme var Torben Wahl, som også blev nævnt i forbindelse med 100 km løbet. Han fik i 1979 noteret 2.37.05 timer på marathon. I 1984 kom han helt ned på 2.23.23 timer, men da stillede han op for IF-Langgarveme fra Hillerød. I august 1987 påbegyndte han under stor mediebevågenhed en jord-omløbning. Seks dage om ugen skulIe en marathon tilbagelægges. Efter at have løbet gennemTyskland, Holland, Belgien, Frankrig og Italien, sluttede eventyret dog i Grækenland, primært som følge af økonomiske hindringer.

 

1980erne

 

En aktivitet som betød meget i 1980eme, var HIF atletiks to årlige tombolaer i byens centrum, som dengang gav hårdt tiltrængte penge i klubkassen. Ligesom det var tilfældet med Helsingør-løbet, var det i disse år i særdeleshed Peter Odgaard og Inge-Lise Pedersen, der gjorde deres for, at disse tombolaer kom op at stå.

 

På det sportslige plan er det navne som Anette Hansen, Jette Andersen, Michael Borges, Bjørn Thygesen, Jens Hansen, Per Henrik Hakmann, Bente Østergard/Boa, Christine Agger Nielsen, Liza Nielsen og Helle Terkelsen der huskes tilbage på,når tankerne falder tilbage på 1980eme.

 

Stort set gennem hele årtiet, var klubben karakteriseret af en blomstrende ungdomsafdeling med masser af bredde og flere lysende talenter. Trænere og ledere som Dorte Nielsen, Sussi Holm, ÅgeTerkelsen, Søren Bertelsen, John Andersson, Frank Dufke, John Odgard, Per Bertelsen, Erik Trolle og Klemems Warwzyniak hjalp aIle på deres måde med til, at klubben kunne holde på og få det bedste ud af disse ungdommer, socialt såvel som sportsligt. Også på seniorplan havde HIF et godt årti, faktisk det bedste nogensinde.

 

1980eme var også årtiet, hvor Holger Danske Marathon så dagens lys. Om dette skriver klubbens mangeårige bestyrelsesmedlem John Odgaard følgende:

”Helsingør skal have sit eget marathonløb! Sådan lød ideen på et bestyrelsesmøde i foråret 1983. Tanken var født og beslutningen blev taget. Navnet blev Holger Danske Marathon, med tydelig adresse til vor gamle ven i Kronborgs kasematter. Men et er at træffe en beslutning, noget ganske andet er at føre den ud i livet og forude lå et kæmpe arbejde.

Første opgave var at finde ud at, hvonår der var en ledig dag i løbskalenderen. Det blev til den første søndag i november i 1983 og denne placering af HD marathon holdt sig helt op til midten af 1990eme, hvor datoen blev flyttet til den anden søndag i oktober, hvor chancen for godt vejr er bedre. Den første udgave af HD marathon var et 'rent marathonløb'. Sidenhen blev det udvidet med en halv-marathon og senest en kvart-marathon i 1998. Første år var der lige under 200 tilmeldte, dette antal steg jævnt op gennem 1980eme og 1990eme og toppede i 1994 med 1258 deltagere på de to distancer.

Tanken bag HD marathon var primært at tjene penge til klubkassen, men vi så det også som en god mulighed for at profilere HIF  atletik i kommunen. Med tiden har HD marathon udviklet sig til en klassiker blandt danske marathonløb. Folk er glade for at komme og løbe i Helsingør og løbet har ry for at være velorganiseret. Mindst lige så vigtigt er det imidlertid, at løbets rute, med start og mål ved Kronborg, er en af Danmarks smukkeste. Endvidere er ruten, som hovedsageligt bugter sig ud af nordkysten, med udsigt til Øresund og Sverige, kendt for at være hurtig, hvilket nogle udmærkede rekorder også vidner om.

I årenes løb, er der opbygget en masse erfaring i at organisere så stort  et arrangement. AIle arbejdsopgaver er nøje beskrevet, således at aIle de 100 hjælpere der skal bruges, nøjagtigt ved hvad de skal lave. I organisationen af løbet, har vi også været gode til at fomy os og følge med udviklingen. Således var HD marathon, det første maratonløb i Danmark, som indførte elektronisk tidtagning, via en chip som den enkelte løber binder fast i snørrebåndet.

Når Holger Danske marathon løbes i 1999, er det måske det sidste i rækken, idet bestyrelsen overvejer om arbejdet med at lave løbet, står mål med resultatet, i form af overskud, deltagerantal, PR-værdi m.v., men det viI kun fremtiden vise…...”

 

 

1980: Dette var året hvor HIF vandt sit hidtil sidste danske seniormesterskab. Det skete i 4x800m i tiden 9.24,3 min. en tid der den dag i dag stadig rækker til guld. Guldholdet bestod af Mary Andersen, Lisbeth Espersen, Jette Andersen og Anette Hansen og ved hjemkomsten til Helsingør var rygtet løbet i forvejen og de blev modtaget med champagne og hurraråb af en stor skare stolte HIFere.

1980 var Anette Hansens store år. Hun satte personlige rekorder på aIle distancer fra 800m til 20 km. og bortset fra 800m, var alle resultateme klubrekorder og samtidig nogle af datidens bedste tider. Tiderne var som følger: 800m 2.19,3 min. 1500m  4.34,0 min. 1 mile 5.02,2 min. 3000m 9.26,7 min. 5000m 16.53,8 min. 10 km. 35.52,1 min. og 20 km.1.14,56 time. Yderligere blev bun samlet vinder af vinterens Nike cup i cross foran bl.a. Dorthe Rasmussen, hvorfor hun blev udtaget til VM i cross i Paris i marts. Her gjorde hun en udmærket figur i det stærke selskab. Ved DM i cross blev det til bronze både til Anette og til HIFs hold, som, foruden Anette, bestod af Lisbeth Espersen og Anette Lauritzen.

Lisbeth Espersen, en anden af HIFs gode kvindelige løbere, havde også en god sæson. Hun løb 2.23,6 min. på 800m, 10.20,8 min. på 3000m og 1.17.59 time på 20 km. Og unge Mary Andersen var lige efter med 2.25,3 min. på 800m og 4.55,5 min. på 1500m.

 

Selvom året stod i kvindernes tegn, blev der også præsteret udmærkede resultater på herresiden. Bjørn Thygesen, Poul Henrik Due og Per Frandsen vandt SM cross for hold og individuelt blev Bjøm 2er og Poul Henrik 3er. Vinterens gode form blev udnyttet i sommermånederne, hvor Bjøm bl.a. løb 9.18,2 min. på 3000m forhindring.

På de kortere distancer løb Keld Dufke 23.3 sek. på 200m og 50.66 sek. på 400m. Hos de 17-18 årige blev Bente Østergaard dansk mester i højde med 1.64m, et resultat som var 7 cm lavere end hendes årsbedste og i 5-kamp blev det til klubrekord med 2553 point. Endelig skal nævnes unge Anne Mette Ruszkai for hendes 1.55m i højde.

 

1981: HIF atletik havde i 1981 fået opbygget en imponerende talentmasse blandt de ældre ungdommer. For de 17-18 årige havde man den sjældne glæde, at have fire hurtige drenge, således at et ordentligt stafethold kunne stables på benene. Holdet bestod af Niels Wedderkopp, Michael Borges og Wittrup-brødrene, Hans Henrik og Søren Peter.

På 4x100m og 1000m stafet blev det til henholdsvis 45.1 sek og 2.03,38 min., men det var dog på 4x200m, at den helt store succes blev skabt, idet holdet, med tiden 1.33,2 min. satte dansk rekord for 17-18 årige.

Individuelt løb Borges 22.73 sek. mens Niels Wedderkopp med 22.4 sek. blev dansk ungdomsmester. Michael Borges var allerede her ved at udvikle sit alsidige talent og var med i toppen af hans aldersklasse i en lang række øvelser. BI.a. sprang han 13:58m i 3-spring.  For de 15-16 årige vandt Kim Bodnia, senere kendt skuespiller med roller i film som "Pusher" og "Nattevagten",  guld ved SM på 100m med 11.8 sek. I samme aldersklasse fik Brian Vegger guld på 800m med 2.04,2 min. og sølv ved DM med 2.03,2 min. På stafetteme kunne de 15-16 årige drenge også og foruden de to ovennævnte huskes navne som Thomas Hansen, Martin Petersen og Tamas Vamosi.

 

På seniorfronten fortsatte Anette Hansen de flotte takter fra 1980 og løb 2.44.20 timer på marathon. Senere på året blev hun gravid, hvilket satte en midlertidig stopper for hendes løbekarriere. Også på sprinterdistancerne var året godt for HIF’s kvinder. Vivi Sønderup, Lone Olsen, Lise Christensen og Lone Pedersen, satte en klubrekord på 4x100m, som flere sidenhen forgæves har forsøgt at slå. Tiden var 50.6 sek. Med Jette Andersen på holdet  istedet for Lone Pedersen løb damerne også 2.20,0 min. på 100Om stafet. Jette Andersen og Vivi Sønderup havde begge et glimrende år på den. længste sprinterdistance, 400m og pressede hinanden ned til en dele-klubrekord på 59.5 sek.

 

På herresiden satte Lars Boa personlig rekord på 800m med 1.55,9 min. Bjørn Thygesen løb samme distance på 1.55,3 min. og på 1500m fik hans personlige rekord et ordentligt hak, idet han kom ned på 3.53,2 min. Bjørns far Kjeld Thygesen, som i 1980 og 1981 var klubbens formand, startede med at løbe i en relativ sen alder, men nåede i begyndelsen af 1970erne, i en alder af 39 år, at løbe 4.07,9 min. på 1500m. Per Frandsen huskes for sin elegante løbestil. Han slog i 1981 personlige rekorder på 800m, 1000m og 1500m med henholdsvis 1.56,9 min. 2.31,7 min. og 3.57,5 min. Duen, eller Poul Henrik Due som han hedder, lavede også en flot serie ved at løbe 3.57,9 min. på 1500m, 8.34,2 min. på 3000m, 14.41,4 min. på 5000m og 1.06.29 time på 20km.

 

1982: Det kvindelige stafethold, som havde løbet 50.6 sek. på 4xl00m viste, ved at tage DM bronze, at deres resultat fra 1981 ikke var nogen tilfældighed. Af de fire piger var Vivi Sønderup nok den hurtigste og i 1982 satte hun klubrekord på 200m med 26.3 sek. Klubrekorder blev det også til Lise Christensen i længde med 5.42m og til Jette Andersen på 800m og 1000m med 2.11,8 min. og 2.56,6 min. Heraf er specielt 800m tiden værd at lægge mærke til.  Senere skiftede Jette til triathlon, hvor hun siden har fejret flere triumfer, bl.a. et nordisk seniormesterskab.

 

Mens Kim Bodnia gik og drømte om en dag at blive en kendt skuespiller, sprang han sig med 6.18m til SM guld i længde for de 17-18 årige. Af andre resultater i de tekniske discipliner bør nævnes Bjørn Nielsens 1.90m i højde og Søren Bertelsens 3353 point i kaste 5-kamp. Jens Hansen blev importeret fra Fyn og satte junior-klubrekord på 10 km. med 30.49,6 min. Jens var også succesrig orienteringsløber og vandt i 1982 det nordiske mesterskab for juniorer. Bjørn Thygesen løb 1 mile på 4.15,9 min. 1000m på 2.28,76 min. og blev sjællandsmester på 1500m. Ved samme mesterskab vandt Poul Henrik Due 5000m og sammen med Lars Boa vandt de hold-guld i 4 km. cross ved SM.

SM guld blev det også til i 4x1500m, her med Poul Henrik, Bjøm, Per Frandsen og Clement Clementsen på holdet.

 

1983: Per Henrik Hakmann dukkede pludselig op og overraskede aIle med et utroligt løbe- talent. I 1983, i hans første rigtige sæson, satte han tre danske rekorder på henholdsvis 10 km. (31.38.6 min.), 1 times løb (17.866m) og 20 km. (1.07.25.1 time) for 15-16 årige og var med flere sjællands mesterskaber og topplaceringer ved danske mesterskaber med til at dominere sin aldersklasse. Jens Hansen, som stadig var junior, løb 14.47,9 min. på 5000m.

Michael Borges konkurrerede også stadig i juniorklassen, men kunne udfordre de bedste danske seniorer i mangekamp. I 1983 blev det til en utrolig serle af topresultater, fx. 11.0 sek. på 100m, 51.1 sek. på 400m, 15.8 sek på 110m hæk, 6.88m i længde, 12.62m i kugle, 40.50m i diskos, 3.60 i stangspring og 3476 point i 5-kamp og 6848 point i 10-kamp. De to mangekamps resultater er stadig eksisterende klubrekorder i HIF og gav i 1983 en udtagelse til det danske B-Iandshold i mangekamp. Michael Borges skiftede ved sæsonens afslutning til Trongården i Lyngby for at forbedre sig yderligere. Men selvom han forbedrede sig markant i øvelser som 110m hæk (14.9 Isek.) og længde (7.12m), blev han aldrig bedre i 10-kamp.

Jette Andersen løb 4.38,2 min. på 1500m og blev sjællandsmester i 4 km. cross både individuelt og for hold sammen med Anette Lauritzen og Lisbeth Espersen. Sidstnævnte kom endvidere ned på 4.47,1 min. på 1500m. Det lykkedes også for Bjøm Thygesen at vinde SM i 4 km. cross, men mon ikke han var gladere for den sølvmedalje han sammen med Jens Hansen og Poul Henrik Due, løb hjem til HIF ved de prestigefyldte danske crossmesterskaber. Af andre langdistanceresultater må nævnes Clement Clementsens marathon på 2.32.42 timer, en tid som også Jens Hansen løb i 1983. På den tekniske front, løb Jeanne Pedersen 100m hæk på 16.7 sek, Kim Henriksen stødte 12.89m i kugle og Hanne Nielsen kastede 30.45m i diskos. Efter mange års pause optog klubben i 1983 samarbejdet med IF Göta i Helsingborg. Helt op tit 1960eme havde klubben deltaget i hinandens stævner, besøgt hinanden og sågar trænet sammen. Dette forsøgte man så at genindføre i 1983, og det blev også til et par venskabs stævner på begge sider af sundet. Desværre døde samarbejdet hurtigt ud, men fomyligt (1997) er det blusset op igen og p.t. benytter flere af HIF s bedste udøvere sig af de bedre træningsfaciliteter i Helsingborg. Som med så meget andet var en af initiativtageme til samarbejdet i 1983, klubbens daværende formand, Johannes Jacobsen, som i starten af 1980eme var en af HIFs bærende kræfter. Dette førte også til, at han i 83 blev tildelt stub-pokalen, den største hæder en leder kan få i HIF. Pokalen er både før og siden blevet tildelt atletikfolk for at belønne noget af al den frivillige arbejdskraft og dynamik, medlemmer af HIF  bar bidraget med. Af andre modtagere fra atletikafdelingen kan nævnes Steen Åge Nielsen, Åge Terkelsen og Per Bertelsen.

 

1984: Klubbens mest alsidige kaster gennem tideme, Søren Bertelsen, sendte sin hammer ud på 47.80m og sin vægt ud på 15.59m, resultater som stadig holder som klubrekorder. I diskos blev det til  41.40m og ved SM i kaste 5-kamp til sølv. Ivan Vårby kunne også kaste langt og ved EM for veteraner blev det til sølv i hammerkast.

På kvindesiden kastede Anne Mette Ruszkai sit spyd ud på 35.33m tæt forfulgt af Helle Terkelsen som kom ud på 33.71m. Selvom Bente Østergard er bedst til at springe, kan hun også både løbe og kaste, hvilket hun i 1984 beviste med en 7-kamps-score på 3688 point. Måske havde hun trænet med kæresten Lars Boa, han vandt nemlig samme år klubmesterskaberne i 10-kamp med en score på 5143 point. Lars kunne, og kan også lidt af hvert, og i 1984 var han, sammen med tre af klubbens mandlige sprintere, Kurt Jørgensen, Ole Simonsen og Frank Dufke, med til at sætte klubrekord på 4x200m med 1.32,9 min. På de længere distancer var Bjøm Thygesen et sekund fra Åge Poulsens gamle rekord på 5000m fra 1948, da han løb 14.33,6 min.

Hos de 17-18 årige var Per Henrik Hakmann helt på toppen og i 1984 blev det til en dansk rekord for de 17-18 årige på 20 km. med 1.06.29 time, samt flere gode placeringer ved DM og SM. Thomas Rosenquist udfordrede dog Per Henrik til titlen som klubbens mellem- og langdistance prins, idet han for de 15-16 årige blev dansk mester på 800m med 2.01,94 min. Hos de unge, var det Hans Henrik Thomsen og Liza Nielsen, begge i sprint og spring-disciplineme der var bedst. Efter OL i Los Angeles, hvor Carl Lewis var det helt store navn, afholdt HIF atletik et arrangement, hvor bøm kunne komme og prøve de forskellige atletik-discipliner. En af de mange fremmødte var Christine Agger Nielsen, som gik hen og blev klubbens store navn i slutningen af 1980eme.

 

1985: At HIF kunne klare store arrangementer, bevistes endnu engang, da klubben med succes afviklede de danske seniormesterskaber i cross. Frank Dufke kom med tiden 49.76 under 50 sekunder på 400m. Efter sæsonen flyttede han til Trongården for at prøve lykken med landets bedste på distancen. Men som følge af flere alvorlige skader i knæet, blev hans tider aldrig bedre, og i 1987 tog han konsekvensen af de mange knæ-problemer og valgte at stoppe på top-plan. Hans ”lærling”, Ole Simonsen satte i 1985 personlige rekorder på 100m og 200m med henholdsvis 11.2 sek. og 22.7 sek. Sammen med Lars Boa og Søren Lorentzen var de to ovennævnte også med til at vinde SM på 4x100m. Tiden blev hurtige 44.25 sek., en tid som stadig er klubrekord.

Bjørn Thygesen havde i 1985 indset, at det ville blive meget svært at forbedre sig yderligere på distancerne fra 1500m til 5000m. Han satsede derfor på de længere distancer og året 1985 blev nok hans mest succesrige løbe-år. På 10 km. kom han ned på 30.14 min. en tid som placerede ham som nr. 2 på HIFs alle tiders bedste rangliste, lige efter Sven-Erik Nielsen. Spørgsmalet er dog, om han ikke sætter sin sølvmedalje ved det dengang prestigefyldte DM på 20 km. højere. På en hård rute i dårligt vejr formåede Bjøm nemlig med tiden 1.03.10 time, at sætte næsten hele den danske langdistance-elite til vægs, og i mål var kun Christian Wolfsberg hurtigere. Senere på året i HIFs egen Holger Danske Marathon, som i 1985 også fungerede som DM, lå han efter 30 km. til en tid på omkring de 2.18.0 timer. Men den berømte mur kom i vejen, og Bjøm husker nok de sidste 10 km. af dette løb, som nogle af de har hårdeste han har løbet. Alligevel kom han ind i 2.24,23 timer, hvilket stadig er klubrekord. På trods af aIle disse imponerende resultater, går man med en anelse om, at det Bjørn satte størst pris på, var de lange søndagsture med andre af klubbens gode løbere, specielt de ture hvor det lykkedes ham at ”sætte” ærkerivalen Jens Hansen. Den næstbedste marathontid i HIF blev også løbet i 1985. Det foregik i Arhus hvor 18 årige Per Henrik Hakmann i sin marathon debut (efter at have sat en kanel-stang til livs), løb 2.27,30 timer.

Af andre gode senior-præstationer fra 1985 kan nævnes Karsten Andersens 54.91m i spyd, Søren Bertelsens 12.99m i kugle, 19 årige Ole Hansens 8.52,0 min. på 3000m, Jacob Zachariasens 2.00,13 min. på 800m, Bente Østergaards 1.70m i højde og Hanne Nielsens 1.57m i højde og 10.51m i kugle. Triathlonsporten blev i disse år mere og mere populær og i en mand som Jan Damgard, havde HIF landets bedste indenfor denne sport. Dette var også grunden til, at HIF i midt-firserne var medlem af triathlon-forbundet. I 1985 vandt Jan, blandt mange andre konkurrencer, det uofficielle danske mesterskab i triathlon. Ungdommerne i HIF klarede sig også godt. Navne som Christine Agger Nielsen på 400m, 800m og 1500m, Kim Hecht Petersen i spring, hæk og spyd, Jesper Pedersen i længdespring og Liza Nielsen i sprint og længdespring var aIle med til at dominere deres respektive aldersklasser.

Også veteranerne var med helt fremme. Ivan Varby blev dansk mester i hammer og vægtkast, Kurt Jørgensen fik DM guld på 100m, 200m og 400m og både Jan Damgard og Lisbeth Espersen vandt deres klasser ved DM i cross. Foruden disse var det folk som Finn Postma, Karsten Andersen, Erik Skovbøg, Erik Trolle, B. V. Nielsen og Lars Christian Jensen der gjorde sig bemærket.

 

1986: Selvom Jan Damgard var veteran, kunne han slå de fleste seniorer, hvilket hans 10 km. tid på 31.14 min. vidner om. Hos de unge var 14 årige Christine Agger Nielsen det helt store navn. Indendørs vandt hun både SM og DM på 300m og 1500m, og udendørs gentog hun bedriften på 400m og 800m. Klubrekorder i hendes aldersklasse blev det til på aIle distancer fra 400m til 1500m og tiderne var 59.8 sek. på 400m, 2.21,68 min. på 800m og 5.02,3 min.pa 1500m. Hos de 17-18 årige drenge fortsatte Thomas Rosenquist også sin fremgang. Han vandt SM på 800m og 1500m og til DM blev det til sølv på 800m. Hans bedste tider i 1986 var 1.59.4 min. på 800m og 4.10,2 på 1500m. Desærre forlod Thomas, ved udgangen af 1987, HIF til fordel for SøIlerød Nærum Atletik Klub (SNIK) og senere Trongården, hvor han i de efterløbende år præsterede flere flotte resultater på meIlemdistancerne.

Hos seniorerne var Bjørn stadig blandt landets ypperste langdistance-løbere, hvilket hans personlige rekord på 20 km. i 1.02.52 time fortæller alt om. I Anders Mandrup

Thomsen havde klubben fået tilgang af endnu en topløber på de lange distancer. Anders træning var inspireret af før-omtalte Arthur Lydiard og uger med over 200 km. hørte til normalen. I 1986 blev det til guld ved SM i marathon i tiden 2.32.38 timer. Per Henrik Hakmann var nu blevet junior og satte junior-klubrekord på 20 km. med 1.05,24 time, og bedre end i 1986 blev han faktisk aldrig. Per Henrik var et fænomen af de sjældne, elsket af aIle og forstået af få. Den første tid i HIF var han under Erik Trolles vinger, men lysten til at eksperimentere med forskellige træningsprogrammer og teorier, gjorde at han hurtigt gik egne veje. Denne iver efter at prøve forskellige træningsmetoder bragte ham vidt omkring. Fra træning med cowboy-bukser for at styrke benene til træning med gasmaske for at ??? Ja, hvem ved. Og fra høj-intensiv interval træning til mængdetræning med tæt på 300 km. på en uge. På hvilken tid af døgnet denne træning fandt sted, var dog af mindre betydning, og både Jens og Ole Hansen er flere gange blevet vækket af Per på den anden side af midnat og spurgt, om de ikke lige skulle med ud og løbe. Om denne

impulsivitet og springen fra og til forskellige træningstilgange var grunden til Hakmanns resultatmæssige stagnation, eller om hans potentiale som løber bare blev nået i en ung alder, skal vi ikke forsøge at svare på her, hvor vi bare konstaterer at ”hakkedrengen” altid har været og altid viI være et stort aktiv for HIF. Historierne om Per Henrik er mange og nogle af disse har vel efterhånden udviklet sig til vandrehistorier. Følgende anekdote er dog aIle verificerede og accepterede af 'the man himself'. I 1987 var PHH til ”Ungdoms Games” i Greve. Juniorerne skulle løbe to heats på 1500m og PHH var med i det første. Næsten to timer før starten blev han utålmodig og begyndte at varme op, således at han ved start-tidspunktet havde løbet en betragtelig distance. Løbet blev også derefter, og PHH var følgelig ikke tilfreds med sin indsats. Derfor stillede han ti minutter senere op i heat nummer to, hvor det ikke overraskende gik værre.

Et par år før dette fandt sted, sad PHH i kystbanetoget på vej mod Østerport hvor han, sammen med Ole Hansen, skulle til stævne. På Klampenborg station fik toget problemer og en forsinkelse blev annonceret. Prompte skiftede PHH til løbetøj og så gik det ellers i løb mod Østerbro stadion. Mon ikke han nåede at blive varm inden starten gik?

En anden gang hvor PHH skulle til aftenstævne på samme stadion og følte, han havde tilstrækkelige finansielle midler til at tage toget, forlod han Espergrerde tidligt om morgenen med sit løbetøj og en madpakke og så gik turen ellers til fods til Østerbro stadion, hvor han ankom sent på eftermiddagen. Per skulIe deltage på 5000m og fik trods alt noteret en tid omkring de 16 min.

Der hersker blandt eliteløbere bred enighed om, at en morgen-joggetur før en vigtigt aften-konkurrence i visse tilfælde er hensigtsmæssig. Men mon ikke PHH misforstod dette, da han før DM på 5000m for 17-18 årige tog ud og vandt Helsingløbet i noget nær personlig rekord.

Det Per husker mest fra denne hændelse er nok daværende og nuværende formand Per Bertelsens vrede. Han skulle køre Per til DM senere på dagen og brugte hele turen på at skælde og smælde. Om det var dette, eller det har det hårde morgenløb, der gjorde, at Hakmanns DM løb blev mildt sagt ringe, kan vi kun gætte os til.

Sidst men ikke mindst mødte PHH, på en af HIF’s træningsture til Algarvekysten i Portugal, Mogens Guldberg. De aftalte at træne sammen næste eftermiddag, men på vej fra byen ud til stadion tog Per en forkert bus og endte langt langt væk, hvor han endda blev smidt af bussen, fordi han begyndte at brokke sig. Her stod han så på en hovedvej i Portugal og anede ikke, hvor han var. Han begyndte langsomt at jogge og kom efter flere timers joggen og gåen ud til en kyststrækning, han kendte. To timer til og han var hjemme, men da havde Guldberg desværre allerede trænet, været i bad og var taget hjem. Surt show.

I slutningen af 1980eme blev Per Henrik fascineret af forskellige former for asiatiske kampsporter og dygtiggjorde sig med succes i bl.a. aikido. Løbet har han dog aldrig helt opgivet og p.t. stiller han op på HIFs senior og veteran hold, hvor løber en habil 5000m.

 

 

Hele klubbens bornholmer Viggo Svenningsen var, og er, en alsidig kaster og i 1986 sæsonen blev det med 39.94m til personlig rekord i hammer. Livsledsagersken Helle Terkelsen var, og er, grundstøtten på HIFs kvindelige landsturneringshold. Ligesom sin far, Åge Terkelsen, har hun altid eksperimenteret med aIle atletikkens discipliner og er således, sammen med Anne Marie Lennings, den eneste kvinde i HIF , der både har løbet 3000m forhindringsløb og sprunget stangspring. Hendes bedste discipliner er dog, ligesom det var for ”Terkel”, indenfor hækkeløb og kast, og i 1986 løb hun 16.9 sek. på 100m hæk, 30.9 sek. på 200m hæk og kastede 31.01m i diskos.

Træningslejre og andre klubture har altid været populære og noget klubbens medlemmer ser frem til. I 1986 gik turene både til Portugal og til Poznan i Polen. For de tredive medlemmer der var i Polen, var turen en stor oplevelse, som blev starten på en tradition, der holdt helt op til midten af 1990eme. I Poznans atletik klub, som havde flere tidligere OL-deltagere, kom HIFs formand Per Bertelsen i snak med Klemens Warwzyniak, en af klubbens cheftrænere og med Bertelsens berømte ligefremhed inviteredes den polske top-træner promte til Danmark med henblik på at overtage trænergemingen i HIF atletik.

Et år senere var alt faldet på plads og i Juni ankom hr. Warwzyniak til Helsingør, hvor han forblev træner helt frem til slutningen af 1994 sæsonen. Meningeme om Klemens var delte, idet han med sin polske mentalitet havde svært ved at vænne sig til den danske måde at gøre tingene på. På den ene side var det problematisk, at en træner i en dansk klub med frivillige medlemmer havde problemer med at træne folk, der ikke var parat til at 'ofre' fem af ugens dage på træning. På den anden side er der ingen tvivl om, at de der var parate til dette, blev belønnet med en dedikeret, seriøs og humoristisk træner samt gode resultater. De resultater der blev opnået i slutningen af 1980eme og begyndelsen af 1990eme af folk som Trine Andersson, Dan Kjellman, Christine Agger Nielsen, Jacob Larsen, Steven Mogensen, Lone Aagaard, Jesper Jønsson og Helle Terkelsen taler for sig selv.

 

1987: HIF s veteraner vendte som altid hjem med lommerne fulde af metal, da de i 1987 deltog ved sjællandske- og danske mesterskaber. Metal af den bedste slags blev det også til Bente Østergaard, da hun ved SM med 1.65 m vandt højdespring.

Mere end noget andet, stod 1987 i ungdommens tegn. På pigesiden havde HIF  et helt kuld af talentfulde piger. Foruden Christine Agger Nielsen og Liza Nielsen, kan nævnes Elizabeth Kofoed, Susanne Andersen, Anne Bank, Dorte Magnussen, Rie Hanke, Tine Gustafsson, Mette Hanke og Trine Andersson. De fem sidst nævnte kom alle fra HIF s gymnastik-afdeling, hvor de havde fejret flere triumfer og specielt Trine gennemgik de kommende år en rivende udvikling, således at hun i starten af 1990eme hørte med til den absolutte senior-elite i Danmark.

Også drengene kunne, og fra 1987 er det navne som Henrik Clausen, Kim H. Petersen, Jesper Jønsson, Steven Mogensen og Torben Laursen, der træder frem, når årbøgeme studeres.

Liza Nielsen havde sit helt store år og kom som 15 årig helt ud på 5.49 m i længdespring, hvilket stadig er senior-klubrekord. Endvidere fik bun flere gode placeringer ved SM og DM. Sammen med Christine Agger Nielsen, Helle Terkelsen og Vivi Sønderup vandt hun endvidere en bronzemedalje ved DM senior på 4xl00m. Tiden blev 51.10 sek.

Ligesom Liza var også Christine Agger Nielsen på højden af sin karriere. Hun blev udtaget til juniorlandsholdet, hvor bun både løb 400m og 4x400m stafet. Personlige rekorder bragte året hende også, både på 400m med 58.62 sek. og på 800m med 2.15.23 min. Sidst nævnte tid gav hende en sølvmedalje ved et af Europas største ungdomsstævner, Öresundsspealen i Helsingborg, med deltagere fra 14 nationer. Også på 1500m slog Christine personlig rekord. Det skete ved indendørs DM for 15-16 årige, hvor hun med 4.56,8 min. vandt sølv.

Ved samme mesterskab, i samme aldersklasse og på samme distance, fik Jesper Jønsson et slags gennembrud, idet han ligesom Christine løb sølv hjem til HIF. Med tiden 4.21,2 min. skar han ved dette mesterskab 18 sekunder af sin personlige rekord, som senere på året forbedredes yderligere til 4.16,7 min. I samme aldersklasse havde Kim Hecht Petersen, som faktisk er født samme dag og samme sted som Jesper Jønsson, et godt år. Ved DM fik han sølv i 3-spring med 12.51 m. Men med 15.16 sek. på 100m hæk og 51.77m i spyd hørte han også til landets bedste 15-16 årige i disse discipliner.

 

1988: Op til1988 var Sjællands Atletik Forbund (SAF) adskilt fra Københavns Atletik Forbund (KAF). Op gennem årene var det ofte blevet debatteret, hvorvidt de to forbund burde lægges sammen. Enige var man dog aldrig blevet, hvilket var grunden til at denne lidt ulogiske opdeling havde overlevet så længe. I 1988 blev de to forbund imidlertidig enige, og Sjællands og Københavns Atletik Forbund (SKAF) blev en realitet.

Ved de danske ungdomsmesterskaber for 15-16 årige vandt Christine Agger Nielsen vanen tro guld på 400m. En af Christines træningskammerater i disse år var HelleTerkelsen og i 1988 præsenterede Helle sine bedste tider på hækkeløbs-distanceme. Både på 200m hæk med 29.7 sek.og på 400m hæk med 64.01 sek. blev det til klubrekorder.

I kasteøvelseme havde 17 årige Elizabeth Kofoed et godt år og ved SKAF-mesterskaberne for 17-18 årige, fik hun sølv i kuglestød med 10.31m og bronze i spyd med 29.28m.

Aldersmressigt spænder HIF  atletik vidt og i 1988 gjorde både de helt unge og de ældre det godt. Med drenge som Kasper Mikkelsen, Mads Olsen og Christian Birk, vandt klubben således SKAF-holdmesterskabet for 11-12 årige drenge og på veteranfronten tog Lisbeth Espersen guld for de 35-39 årige mens Lars Christian Jensen fik bronze for de 60-64 årige ved NM i cross.

I 1988 døde Hr. HIF, føromtalte Hugo Olofsson, og de lokale aviser var fyldte med mindeord om denne store personlighed. Hans to døtre Gunni og Britt, som selv var udøvere i 1960erne skænkede i denne forbindelse to pokaler til klubben, og det bestemtes, at disse hvert år skulle uddeles til den kvindelige og mandlige udøver, der havde præsteret det bedste resultat i henhold til pointtabellen. Første år var modtagerne Helle Terkelsen og Bjørn Thygesen. Ingen har som Hugo Olofsson haft indflydelse på de flotte resultater, der blev opnået i HIF fra starten af 1940erne og helt op til starten af 1970erne. Folk som Åge Poulsen, Henning Larsen, Erik Jørgensen, Preben Larsen, Torben Johannesen, Solveig Langkilde, Benny Andreasson og Sven-Erik Nielsen har alle meget at takke Hugo for.

 

Om Hugo Olofsson skriver Steen Åge Nielsen, som også har nydt godt af Hugos ekspertise, følgende:

”Han kunne fortælle samt fornemme hvad folk skulle træne og jeg tror nok at det var hans store menneskelige egenskaber, der fik os til at yde noget ekstra. Endvidere kunne han mærke, når der varnoget  gaIt. Var man træt under træningen eller udeblev resultaterne, så havde Hugo en løsning. Således var det ham der sendte Åge Poulsen afsted til Våla-Dalen i Sverige, kort før et DM, hvor Åge var kørt flad. "Op og løbe i det bløde", sagde Hugo, "så er du som ny efter 14 dage". Åge kom hjem og blev Dansk Mester. Nar vi andre skulle ud og bløde musklerne op havde Hugo fundet et bestemt sted i skolen, som herefter kom til at hedde Våla-Dalen. Nar man var på tur var det bestemt ikke kedeligt at have Hugo med, idet han konstant kunne fortælle muntre historier. Det værste var, når han begyndte at grine inden han havde fortalt historien færdig, ja, så kunne man vente længe. Jeg mindes Hugos begravelse, som rørte mig dybt. Helsingør Domkirke var fuld af mennesker og ceremonien var så smuk. En træner som Hugo kommer aldrig igen”

 

1989: Efter at have vundet veteran NM i Larvik i hammerkast med et kast på 48.24m, drog Ivan Vårby til veteran VM i Eugene, Oregon, USA, hvor han med et kast på 44.08m hjemtog en bronzemedalje. Bortset fra denne bemærkelsesværdige præstation, var 1989, sportsligt set, et stille år for HIF.

Trine Andersson fik dog med tiden 25.91 sek. sølv på 200m ved de danske ungdomsmesterskaber og ved samme stævne tog Christine Agger Nielsen sølv på både 400m og 400m hæk. Hos de 17-18 årige drenge blev HIF SKAF-mestre i cross. Holdet bestod af Jesper Jønsson, som også vandt sølv individuelt, Rasmus Jensen, som idag er en af Danmarks bedste langrendsløbere og Sven Bang, som i starten af 1990eme var en af landets bedste cykel-ryttere.

 

1990eme

 

Per Bertelsen er manden, der om nogen har tegnet HIF atletik fra midten af 1980eme og frem til i dag, og klubben ville ikke være, hvad den er idag, hvis det ikke var for Per.

I 1984 havde klubben et problem med at finde en ny formand og først på den tredie ekstraordinrere generalforsamling lykkedes det. Per Bertelsen, den hjælpsomme far, der altid var parat til at give en hånd med, meldte sig, da der ikke var andre. Han understregede dog at det kun var for en kort periode, indtil det ville lykkes at finde en anden!!!  I dag, 15 år senere, er han der stadig….Han har dog haft nogle pauser undervejs, både i 1991, hvor Bjame Kortegaard en kort overgang var ved roret, og i 1992-94, hvor Peter Nielsen var formand. Per har visionerne og ideerne og forfølger dem, indtil de enten realiseres eller fremstår som uigennemførlige.

 

Medlemsmæssigt var HIF atletik, med 110 medlemmer, en llille klub, da Per Bertelsen overtog styringen. Klubben holdt  til på Rønnebær AIle stadion om sommeren, hvor en skurvogn fungerede som klubhus og i gymnastiksalene på Gurrevejen skole om vinteren.

Ikke just noget at prale med.

Per havde en vision om, at man skulle samle aIle klubbens aktiviteter på Rønnebær AIle stadion og bygge eget klubhus. Er manden da splitter gal, var der mange der tænkte - det kan vi ikke magte i vores lille forening. Men Per arbejdede videre på sin ide, mere eller mindre alene i starten. Efterhånde fik han dog, med sin overbevisende facon, overbevist nogle mennesker både i og udenfor klubben, om det rigtige i ideen og i maj 1990 stod det der sa, 'byens flotteste klubhus', med styrketrænings-faciliteter, baderum, kontor m.m. Ved en stor reception blev det indviet med deltagelse af et hav af nye og gamle medlemmer samt byens notabiliteter. BI.a. deltog Åge Poulsen og Henning Larsen og sammen sang

 

Klubben fik kun begrænset økonomisk støtte til byggeriet og måtte derfor finansiere størstedelen af byggeomkostningeme selv. For at klare dette, allierede Per sig med  Arbejdernes Landsbank, der var villige til at assistere med de nødvendige lån. Med klubhuset kom således en stor gæld, der skulle tilbagebetales. Derfor fik klubben sat skub i forskellige indtægtsgivende arrangementer. Et af disse var et veIlykket loppemarked, som dannede grobund for de kræmmermarkeder, der siden har udviklet  sig til faste begivenheder i Helsingør og som idag, sammen med kontingenterne, er klubbes vigtigste indtægtskilde.

Med det nye hus fik klubben mulighed for at forøge udbuddene af sportslige aktiviteter. Der blev igangsat motionsgymnastik, børnehold, styrketræning, jogging  m.v. alt med udgangspunkt  i og omkring det nye klubhus. Medlemstallet voksede med 30% bare det første år - og i dag, snart 10 år efter husets indvielse, har klubben tæt ved 500 medlemmer i aIle aldre. Med klubbens vækst, er fulgt øgede krav til organisationen. Derfor har klubben i dag ansat folk til at varetage klubhusets vedligeholdese, administration samt det rent sportslige. I 1999 er det meste af klubhusgælden betalt og klubbens økonomi er sund, hvilket langt hen af vejen tilskrives Per Bertelsens arbejde for HIF atletik. Dette lægges der også mærke til uden for klubben, og i 1997 fik han den kommunale sports-lederpris, som en påskønnelse for det kæmpe arbejde han lægger for dagen, til gavn og glæde for HIF atletik.

 

Man kan ikke nævne Per Bertelsen uden at nævne John Odgaard, som har siddet i klubbens bestyrelse uafbrudt siden 1976. 12 år gammel, indmeldtes John i 1971 i HIF atletik. I ungdomsårene var han en habil diskoskaster og kuglestøder, men snart var det åbenbart for aIle, at knægten havde lysten og talentet til at udfylde opgaver af mere organisatorisk og administrativ karakter. Han startede i bestyrelsen som menigt medlem og har siden hen besat aIle poster bortset  fra formandsposten. De fleste kender dog nok John som kasserer, en post han har besidet siden 1987, og som han overtog efter sin far, Peter Odgaard. Således er John manden, der i partnerskab med Per Bertelsen, med succes har ført klubben tørskoet gennem klubhusprojektet. Også i klubbladet har John haft en finger med og i flere år producerede han faktisk ene mand dette blad. Johns hjerte har altid banket for ungdomsatletikken i HIF og i fællesskab med hans udkårne, Dorte Nielsen, er et betragteligt stykke arbejde blevet gjort for at stable en dynamisk ungdomsafdeling på benene. Nøglen til dette har været en hensigtsmæssig kombination af det sportslige og det sociale.

 

1990: Christine Agger Nielsen og Trine Andersson skovlede medaljer ind ved diverse ungdomsmesterskaber, begge konkurrerede nu i aldersgruppen for de 17-18 årige. For Trine blev det ved SKAF mesterskaberne til dobbelt guld på 100m og 200m, og ved de danske mesterskaber vandt hun sølv på samme distancer. Hendes bedste tider ved udgangen af sæsonen var 12.52 sek. på 100m, 25.70 sek. på 200m og 30.7 sek. på 200m hæk.

På drengesiden gjorde ungdommer som Dan Kjellman, Steven Mogensen, Jesper Jønsson, Kasper Mikkelsen, Mads Olsen, samt flere af klubbens helt unge drenge også deres til at klubben fik en god medaljehøst i 1990. Jesper Jønsson fik slettet de gamle junior-klubrekorder på henholdsvis 1000m, 1 mile og 2000m. På 1 mile, hvor den gamle klubrekord tilhørte Sven-Erik Nielsen, blev tiden 4.24.4 min. og på 2000m, hvor der var tale om Bjarne Petersens 31 år gamle rekord, løb han 5.38,6 min. På trods af en beskeden træningsmængde var Kim Hecht Petersen stadig en af klubbens største pointslugere ved divisionsmatcherne. I 1990 præsterede han solide 16.1 sek. på 110m hæk, 12.94m i 3-spring og 52.75m i spyd. Den to år yngre Steven Mogensen kunne både springe og løbe, og i 1990 kom han ned på 2.02,0 min. på 800m. Også de gamle drenge gjorde det godt i 1990. HIF’s gamle håndboldlandsholds-målmand Flemming Lauritzen kastede således sit spyd ud på 50.49m i veterangruppe 3 og Ivan Vårby blev tredobbelt dansk mester for de 60-64 årige i kuglestød, diskos og hammerkast.

I slutningen af sæsonen løb Anders Mandrup Thomsen, med tiden 2.30.32 timer, sit hidtil bedste marathon og placerede sig som nummer tre på HIF s top ti rangliste i den fine disciplin.

 

1991: Dette år  tilhørte Trine Andersson. Hun blev dansk 17-18 årig mester på 60m, 100m og 200m og satte med tiderne 12.27 sek. på 100m, 25.30 sek. på 200m og 58.4 sek. på 400m tre senior klubrekorder. I længdespring, som hun sjældent trænede, kom hun primært pga. sin hurtighed helt ud på 5.45m. Som den første HIF’er i flere år blev hun endvidere udtaget til det danske seniorlandshold, hvor hun skulle løbe  4xl00m. I denne disciplin var hun selvfølgelig også ankermand på det HIF hold som i 1991 løb 51.2 sek. På dette hold løb bl.a. Lone Aagaard som individuelt løb 12.9 sek. på 100m og Lone’s Søster Mette Hansen, som foruden at løbe en god 100m, sprang 5.00m i længde.

Af andre gode resultater på kvindesiden kan nævnes Anne-Marie Lennings klubrekord på 35.08 m med en ny type spyd. I 1991 fik HIF uventet  tilgang af den danske seniormester i længdespring fra 1990, 22 årige Jacob Larsen, som medvirkede til at HIF i denne sæson rykkede op fra 4. til 3. division. Den tidligere Fredensborgenser vandt i denne sæson indendørs ungsenior DM i længde- og 3-spring med henholdsvis 7.03m og 14.34m, hvilket nok var Jacobs bedste resultat i 1991. I 3-spring kom han dog senere på året ud på 14.60m.

Hans Michael Kofoed havde været medlem af HIF  i mange år, men i 1991 havde han stor fremgang og blev indendørs SKAF-mester i kugle for de 15-16 årige med 12.66m. Året bød også på flere udmærkede veteranresultater. I holdturneringen for veteraner blev HIF således SKAF-mestre, en bedrift som flere af klubbens ældre udøvere var med til at få i hus. Et nyt navn i klubben var Ole Risby Mortensen, som i slutningen af 1960erne og starten af 1970erne, hvor han stillede op for Holte, var en af landets bedste sprintere.

Ole havde dog fået mod på løberiet igen og i 1991 vandt han i klassen for de 40-44 årige sølv ved NM på 400m. Endvidere blev han SKAF mester på 110m hæk, 200m, 400m og 400m hæk. Søren Lorentzen som stillede op i klassen for de 30-34 årige havde sit hidtil bedste år. Han slog sine personlige rekorder både på 100m med 11.63 sek. og på 200m med 23.43 sek. og blev dobbelt SKAF-mester på samme distancer.

 

1992: HIFs herrer fortsatte de flotte takter og rykkede for andet år i træk op, denne gang til 2. division, uden at have tabt en eneste hold-match. Klubbens divisionshold var således i starten af 1990erne virkelig stærkt og homogent . Nogle var selvfølgelig større pointslugere end andre, men uden alles medvirken gik det ikke. Holdet bestod i disse år af Kim Hecht Pedersen, Ole Risby Mortensen, Søren Lorentzen, Steven Mogensen, Jesper Jønsson, Lars Boa, Ole Hansen, Viggo Svenningsen, Clement Clementsen, Hans Michael Kofoed, Dan Kjellman, John Andersson, Richard Lilja, Anders Vinther, Anders Lindskov, John Bjerregaard, Søren Bertelsen, Bent Stenderup, Flemming Lauritzen og Peter Nielsen.

Trine Andersson fortsatte i 1992 hvor hun slap i 1991. I indendørssæsonen fik hun sølv ved senior DM på 60 m i tiden 7,77 sek. En tid som hun et par uger senere forbedrede til 7,71 sek. Denne tid gav hende endnu en landsholds udtagelse til en indendørs landskamp i Norge, denne gang både på 60 m, 200 m og i 4 x 200 meter stafet. På 200 meter løb hun 25,86 sek., hvilket faktisk var dansk indendørs rekord. Desværre holdt rkorden ikke så længe, idet Karin Gydesen i et af de følgende heat løb 25,61 sek. Og senere på årets, faktisk endnu hurtigere. På 4 x 200 meter blev det med tiden 1.42,96 min også til dansk indendørsrekord. Lige før udendørssæsonen blev Trine uheldigvis skadet, hvilket var starten på 5 år med frustrerende skader. I denne sæson stillede Trine et par sæsonen op for storklubben Sparta, men skaderne plagede hende og det københavnske eventyr blev ingen succes. I dag er Trine i gang igen, men døjer stadig med forskellige småskader. De sidste meldinger går dog på, at hun er ved godt mod og går og pusler med tanken.om at satse på st.angspring, en disciplin som hun med sin styrke og hurtighed skulle have gode muligheder i.

Lone Aagaard havde i 1992 sit bedste år. Til de danske mesterskaber blev hun med 64.4 sek. nr  5  på 400m hæk. Yderligere løb hun 200m på 26.9 sek. og 400m på 61.4 sek. Jesper Jønsson havde også sin bedste sæson, og han slog personlige rekorder på de fleste af sine favorit distancer. På 800m kom han ned på 1.55,6 min. på 1500m blev det til 3.54,3 min. på 3000m slog han klubrekord for ungseniorer med 8.39,1 min. og på 5000m fik han noteret 15.07,7 min. Ved de danske ungsenior-mesterskaber blev det endvidere til sølv i 3000m forhindringsløb i tiden 9.33,18 min.

Ved samme mesterskab, men i 17-18 års klassen, fik Dan Kjellman sit gennembrud. ved at forbedre sin personlige rekord i 3-spring med 53 cm kom han ud på 13.78m, hvilket gav ham guldet. Af andre gode resultater kan nævnes Elizabeth Kofoeds 10.28m i kugle og Kim H Petersens klubrekord i spydkast på 58.40m med det nye spyd.

 

1993: HIF fik tilgang af den tidligere polske topløber Jazek Zerzut, som, sammen med sin kone Anna, trænede HIFs ungdomsudøvere i 1993 og 1994. Selvom Jazek allerede i  1993 var ved at skrue ned for løbe-karrieren, blev det med 15.1 sek. til en klækkelig klubrekord på 110m hæk.

Dan Kjellman blev dansk juniormester i 3-spring både indendørs og udendørs og Jesper Jønsson blev dansk ungseniormester på 3000m forhindring.

I Kristian Jepsen og Jannie Nielsen fik HIF  to mellemdistanceløbere, der var parate til at holde de stolte traditioner på disse distancer i hævd. Femten årige Kristian blev i sin anden sæson SKAF-ungdomsmester i cross, og løb 1500m på 4.26,54 min., mens 14 årige Jannie løb 800m på 2.30,75 min. og 1500m på 5.08,86 min.

Af andre resultater kan nævnes John Bjerregards 53.04m i spydkast.

 

1994: Ved senior DM fik Dan Kjellman bronze i 3-spring. Ved ungseniormesterskaberne blev det til guld, og her satte han en personlig rekord lydende på 14.84m.Dette bragte ham helt op i den danske springelite og en plads på juniorlandsholdet samt i bruttotruppen omkring seniorlandsholdet. I de følgende par år var han uden sammenligning klubbens bedste mandlige atletikudøver. Løbe kunne han også, og på 200m kom han ned på 23.51 sek.

Jesper Jønsson gjorde det godt i sin første seniorsæson og blev SKAF-mester på 3000m forhindring i 9.28,68 min., hvilket var ny personlig rekord. Hos de 14-15 årige havde HIF flere gode udøvere og specielt Thomas Olsen gjorde det godt i 1994. I samme aldersklasse sprang Marie Louise Hansen 5.00m i længdespring og hos senioreme kastede Elizabeth Kofoed sit spyd ud på 33.71m.

 

1995: I 1981 vandt Henning Brandt i tiden 3.45,8 min. DM på 1500m for Atletik Klubben af 73. Fjorten år senere vandt den nu 35 årige skolelærer sølv ved indendørs DM på samme distance, dog i en mere beskeden tid og nu for HIF. Sportsligt set har Henning været et aktiv for HIF, men det er som træner og igangsætter, at han virkelig har vist sit værd. BI.a. var Henning manden bag genoptagelsen af Helsingørs City-Løb, som uddøde i slutningen af 1980eme. Hvor det gamle City-Løb lagde vægt på at samle en flok af Danmarks bedste eliteløbere, er det nye City-løb et forsøg på at aktivere bøm og stimulere deres lyst til at løbe. Arrangementet er siden 1995 vokset støt og i 1999 deltog 800 bøm. På trænersiden har Henning også gjort det godt, og Jannie Nielsen er en af de unge fra HIF  som har nydt godt af Hennings erfaring og hjælp. I 1995 blev hun dansk mester for 16-17 årige på 3000m i tiden 11.18,16 min og fik sølv på 1500m, 10 km.landevej og i cross. I cross blev det også til sølv for HIF s 16-17 årige drengehold bestående af Kristian Jepsen, Magnus Risby Mortensen og Jacob Musmann, og i samme aldersklasse fik Marie Louise Hansen ved indendørs DM bronze på 60m i tiden 8.52 sek.

Mange af HIFs tidligere topløbere nyder deres otium i HSOK. Således også Anette Hansen, som i 1995 med tiden 1.23.46 time på ½ marathon viste, at hun stadig kunne løbe stærkt. På den dobbelte distance løb Lars Erting 2.32.33 timer og pa 10000m kom han ned på 31.51.9 min. Begge tider var personlige rekorder. Adonis Jusofovic var i midten af 1990eme blandt klubbens hurtigste, og i 1995 blev det til 11.46 sek. på 100m og 23.21 sek. på 200m.

 

1996: HIFs stadion ved Rønnebrer Alle fik anlagt lys på den ene langside samt forskellige lege-installationer og en klatrevæg til de mindste bøm. Dan Kjellman, som havde døjet med diverse rygskader det meste af 1995 sæsonen, kom tilbage og sprang 7.30m i længdespring. Dette skete ved de danske ungseniormesterskaber, som han vandt. Dette fomemme resultat placerede ham som nummer 2 på årets længdesprings-rangliste og som nummer 19 på listen over alle tiders bedste længdespringere i Danmark. Endnu vigtigere for Dan var det måske, at han endelig fik bugt med Preben Larsens 51 år gamle klubrekord på 7.14m. Året bragte ham endvidere guld ved senior- og ungsenior SKAF-mesterskaberne samt en 100m tid på 11.48 sek. Som følge af den rygskade ban havde kæmpet med, var hans gamle favoritdisciplin 3-spring nu et afsluttet kapitel. Dette var lægernes dom, som Dan modviligt accepterede.

For Kristian Andersen, som var skiftet fra Fredensborg til HIF før sæsonen, bragte året også guld ved de danske ungsenior mesterskaber. Kristians disciplin var diskoskast, og her blev det ved et strævne i Helsingborg til ny seniorklubrekord i 42.44m.

Jan Hansen som i sin ungdom havde kastet 48.08m for en Hellas Roskilde, men i 1996 skiftede til HIF, fulgte med 42.24m lige efter. I kugle var Jan dog den bedste, og i 1996 blev det til 13.12m.

HIFs veteraner havde i 1996 et godt år. Henning Brandt blev i klassen fra 35 til 39 år dobbelt dansk mester på 800m og 1500m og Lars Erting blev i den yngste veteranklasse dansk mester på 10.000 med 32.11,60 min. Lars havde en af sine bedste sæsoner og løb 15.22,87 min. på 5000m og 1.10,51 time på 1/2 marathon. Hos de kvindelige veteraner blev Helle Terkelsen dansk mester i kaste 5-kamp med en score på 2838 point.

Ved DM for veteranhold fik HIF  sin hidtil bedste placering, idet både kvindeholdet og klubbens mix-hold vandt bronze.

Hos senioreme rykkede begge divisionshold op. Mændene kom tilbage til 2. division og kvindeme i 1.division.

Steven Mogensen, som klubbens andre medlemmer efterhånden kun ser når der er divisionsmatcher, imponerede igennem hele sæsonen i længdespring, hvor han som det længste kom ud på 6.65m. Ikke dårligt med en ugentlig gang fodbold i bagagen.

En som heller ikke træner meget, er den tidligere københavnerløber Ole Christensen. Alligevel løb han i 1996 51.2 sek. på 400m.

Hos de unge gjorde Kristina Bilic, som konkurrerede i klassen for de 14-15 årige, opmærksom på sig selv og ved DM blev det med tiden 44.64 sek. til bronze på 300m.

Året bød også på tre kvinder under 17 sek på 100m hæk. Marie Louise Hansen fik hos de 16-17 årige bronze ved DM og hendes personlige rekord fik bun ved en anden lejlighed ned på 16.25 sek. Mette Birk slog personlig rekord med 16.8 sek., og Helle Terkelsen kom ned på 16.99sek.

Siden 1992 havde HIF i ungdomsklasseme løbet flotte resultater hjem ved forskellige cross tumeringer. Specielt i holdløbene markerede klubben sig som en af landets stærkeste. I 1996 kulminerede dette med flere gode resultater. Klubbens 16-17 årige pigehold bestående afJannie Nielsen, Kiki Larsen og Anna Jensen, blev danske mestre. Det samme gjorde klubbens drengejuniorers 1. hold bestående af Kristian Jepsen, Jacob Winther og Jeppe Farsøth, mens klubbens 2. hold, bestående af Magnus Risby Mortensen, Jacob Musmann og Kim Madsen tog bronze.

Ved SKAF mesterskabet blev det også til guld, her med Kristian Jepsen, Jacob Winther og Mikkel Dreyer på holdet. Individuelt blev Kristian endvidere mester og Mikkel fik bronze. på banen kunne Kristian også og her blev det til guld på 2000m forhindringsløb.

 

1997: Dette år blev på alle fronter et godt år for HIF atletik. Henning Brandt blev ansat på halv tid, både for at fortsætte fremgangen i ungdomsafdelingen, som efter et par magre år igen var blomstret op, men også for at varetage forskellige administrative opgaver, godt bistået af Bjame Kortegaard.

1997 var året, hvor det utrolige skete. HIF’s damehold rykkede op i elitedivisionen. Glæden og overraskelsen var stor, ikke mindst blandt pigeme selv, idet sæsonen var præget af stader, graviditeter, bryllupsrejser m.m. Således var det kun lige, at klubben i det hele taget kunne stille et hold ved den afgørende match på Bornholm i august. Men de andre klubber havde åbenbart lignende problemer, og holdet klarede lige netop oprykningen. Ved ankomsten til Helsingør sent søndag, blev de trætte piger mødt med flag, pizzaer og champagne. Pigeme som i sæsonens løb var med til at gøre det umulige muligt var Bente Boa, Kristina Bilic, Marie Louise Hansen, Bettina Hansen, Trine Andersson, Karen Bak, Elizabeth Kofoed, Dorte Nielsen, Jannie Nielsen, Helle Terkelsen, Anne Marie Lennings og Bodil Ankerstjeme.

Som før omtalt havde HIF atletik i klubbens guldalder periode et af Danmarks bedste stadionanlæg. Dette har ændret sig siden ! Da kommunen flyttede klubben ud på Rønnebær  Alle stadion i starten af 1970eme, var det med løftet om, at opførslen af et godt og tidssvarende stadionanlæg, var nært  foranstående. Dengang var et atletik-stadion et af de første punkter på kommunens prioriteringsliste over fremtidige idrætsfaciliteter i Helsingør. Mere end 20 år senere er dette stadig ilfældet., uden at der er stet det store. Flere gange er klubben blevet overhalet inden om af andre projekter, og i dag virker et nyt stadion længere væk end nogensinde. Da klubbens kvinder rykkede op i Elite-divisionen fik debatten endnu en dimension, idet holdet ikke måtte holde hjemmekampe på Rønnebær AIle stadion, da det ikke opfylder kravene til afholdelse af en atletikmatch på elite-divisions-niveau. En skandale, slet og ret, men politikerne var tavse. Hvor længe skal klubben vente endnu???  Måske bør man selv bygge et nyt stadion!!!

Trine Andersson havde efter sin lange pause en udmærket sæson, hvor hun løb 12.68 sek. på 100m og 25.8 sek. på 200m, og ved de danske mesterskaber fik hun bronze på 60 m med 8.15 sek. Ved DM stillede HIFs piger et 4x100m hold og med tiden 51.33 sek. og en fjerde plads var de lige vedog næsten. Foruden Trine bestod holdet af Betina Hansen, Helle Terkelsen og Marie Louise Hansen. Sidst nævnte satte med tiden 15.80 sek. på 100m hæk en flot senior-klubrekord. I indendørssæsonen fik hun endvidere sølv på 60m hæk med tiden 9.84 sek. ved junior DM.

Hos herrerne havde Anders Vinther for engangs skyld en hel sæson uden skader, og han kvitterede med at slå personlige rekorder på både 100m og 200m. Tiderne var 11.5 sek. og 23.60 sek. Helle Terkelsen havde også en god sæson, og ved SKAF-mesterskaberne for veteraner vandt hun, i gruppen for de 30 til 34 årige, hele seks guldmedaljer. Endelig viste en af HIF’s etablerede kastere, Elizabeth Kofoed, med 10.02 m i 3-spring, at hun også kan springe langt.

Blandt klubbens ungdomsudøvere var 15 årige Kristina Bilic i 1997 det helt store navn, og samtidig var i hun trods sin unge alder en af de bårende kræfter på  damernes divisionshold. Ved de danske ungdomsmesterskaber vandt hun 300m i fornemme 42.75 sek. på 200m blev det til 27.2 sek. på 400m 60.1 sek. og på 800m 2.29,1 1 min. Men talentet var og er til mere end at løbe og en hurtig gennemgang af DAFs ranglister fra 1997, viser Kristina i top 10 i stort set aIle discipliner. Følgelig lavede hun også den næstbedste 7-kamp i sin aldersgruppe på Sjælland. Desværre forlod Kristina klubben i 1998 for at søge nye udfordringer i FIF Hillerød.

En anden af årets positive overraskelser, var fodboldspilleren Ulrik Christiansen. Ved de danske indendørsmesterskaber for ungseniorer løb han 8.55,25 min. på 3000m, en tid der rakte til bronze. på 1500m gik det medaljemæssigt lidt bedre, idet han her fik sølv. Ved samme mesterskab fik Kristian Andersen bronze i kuglestød med 11.34m. Ulrik fortsatte de flotte takter året ud. Ved SKAF-mesterskaberne i cross for ungseniorer blev det til sølv individuelt og hold-guld sammen med Jacob Winther og Kenneth Møller. Det mest overraskende resultat præsenterede Ulrik dog ved SKAF mesterskabet for ungseniorer på 1500m hvor han i opløbet overspurtede aIle 1500m specialisterne og vandt guld i tiden 4.04,83 min. Med til historien om dette løb, hører det, at Ulrik havde problemer med at finde stadion og derfor først dukkede op fem minutter før start og kun lige nåede at løbe et par stigningsløb før starten gik. Sidenhen fulgte han som bekendt med succes i Pingos fodspor.

For øvrigt bød de før nævnte SKAF-mesterskaber i cross på en lang rrekke fine resultater af HIFere. BI.a. fik Bente -højdespringer - Boa en bronzemedalje i seniorklassen og de helt små piger i 10-11 års  alderen, nærmere bestemt Line Hansen, Mette Kallermann og Nanna Brandt, vandt guld i 2 km. cross for hold. Det samme gjorde de 12-13 årige piger, Helle Kallermann og Mira og Signe Jørgensen, dette foregik bare ved SKAF-mesterskaberne i landevejsløb over 5 km., og her vandt Helle også individuelt guld.

 

Ved veteran NM i norske Lillehammer var HIF repræsenteret med hele fern deltagere. I højdespring satte Bente Boa dansk veteran rekord for de 35 til 39 årige. Hun sprang 1.65m, hvilket rakte til sølv. Det kunne være blevet til guld, men på højden 1.68 som vinderen heller ikke klarede, forstuvede Bente foden i afsættet, og så var den konkurrence slut.

I samme klasse vandt Henning Brandt guld på 1500m i tiden 4.03,73 min. og bronze på 800m i 1.58,90 min. Bronze blev det også til Jan Hansen i diskos og sidste mand på medaljeskamlen var Keld Olsen som fik sølv på 5000m. I veterangruppe 2 gjorde Lars Erting det også godt ved diverse mesterskaber. Hans bedste resultater var nok guldmedaljerne på 5000m og 10000m ved veteran-DM, hvor specielt 10000m tiden på 31.52.30 min. er værd at lægge mærke til. I samme klasse og mesterskab vandt Per Krogman guld i spydkast med 56.78m.

 

 

1998: HIF havde i 1998 fået opbygget en stor flok af yngre ungdommer. Disse gjorde sig igennem sæsonen bemærket med flotte resultater og placeringer, ssåvel individuelt som på forskellige hold. BI.a. vandtes SKAFs klubturnering i cross for børn og ungdomsudøvere og 10 årige Thomas Olsen blev SKAF mester i boldkast med 45.28m.

 

Trine Andersson havde en god indendørssæson, hvor hun kom ned på 7.98 sek. på 60m. Men lige før sæsonstarten begyndte skaderne igen at drille og sæsonen blev spoleret. Trines fravær fra divisionsholdet var selvfølgelig en medvirkende årssag til, at det i denne omgang kun blev til en sæson i Elitedivisionen, men generelt var holdet gennem hele sæsonen ramt af skader og afbud.

 

På herresiden kastede skadede Dan Kjellman 52.45m i spyd, Viggo Svenningsen 36.44m i hammerkast, Per Krogman 54.26m i spyd, 33.80m i diskos og stødte 12.30m i kugiestød, og også Jan Hansen fortsatte med at gøre det godt i kastedisciplineme.

 

1999: At HIF atletik er i besiddelse af en betragtelig talentmasse, blev endnu engang tydeligt illustreret, ved at klubben for andet år i træk blev vinder af SKAFs samlede vintertumering for bøm og ungdomsudøvere i cross. For at vinde den fine konkurrence må en klub, foruden at have gode udøvere, være i besiddelse af en betragtelig bredde. Det har HIF atletik og ved sidste runde stillede klubben med hele 33 deltagere. Også klubbens veteraner havde en god vintersæson og specielt ved SKAF-mesterskaberne i cross blev flere medaljer løbet hjem. I april blev man endnu engang mindet om HIF atletiks store korps af frivillige hjælpere, da Danske Gymnastik og Idrætsforeninger (DGI) mesterskaberne i cross afholdtes med succes.

 

Ved de danske indendørs atletikmesterskaber for ungseniorer vandt Marie Louise Hansen guld i 60m hæk i tiden 9.98 sek. Dette mesterskab blev afholdt i Malmø, idet Danmark de senere år ikke har været i besiddelse af en ordentlig atletikhal. I 1999 er der dog uventet kommet en mulighed for at en sådan hal kan blive bygget i Helsingør. Hallen skal i så fald  deles mellem HIF atletik og gymnastik, Helsingør Gymnasium samt byens handicapidræt. Tegningerne er tegnet og på kort tid er planerne, med HIF atletik som primus motor, kommet længere end de fleste havde turdet håbe på. Hvis en atletikhal bliver en realitet i løbet af de kommende år, viI det givet bidrage markant til at Helsingør endnu engang viI være at finde blandt landets førende atletikklubber.

 

Sidste nyt

03.09.2017 21:03

DM i Atletik 2017

Ved weekendens Danske senior Mesterskaber i atletik som foregik i Aalborg havde Helsingør atletik...


27.08.2017 19:48

Super resultater til DMU

Lørdag var Sara Bleibach Olsen med i højdespring i piger 16-17år hvor hun fik en flot 2. plads med...


12.06.2016 17:15

Nikolines sidste dag som træner - På gensyn

Mandag den 13. juni 2016 har Nikoline sin sidste dag som træner i Helsingør Atletik. Nikoline skal...


10.06.2016 18:06

Nikoline stopper som træner

Jeg, Nikoline Lund Jensen, stopper som atletiktræner hos Helsingør Atletik forening efter 4 ½ års...