Nyhedsvisning

Nyhed

27.01.2016 07:56 Alder: 2 yrs
Kategori: Aktuelt, HIF-atletik

14 Medaljer til HIF Atletik ved Østdanske Mesterskaber...


14 Medaljer til HIF Atletik ved Østdanske Mesterskaber

I den netop overståede weekend deltog 18 atleter fra HIF Atletik i de østdanske mesterskaber indendørs, som blev igen i år blev afviklet i Ballerup Super Arena.

HIF Atletik fik i år hele 5 guldmedaljer med hjem, godt fulgt af 5 sølv og 4 bronze.

De 5 guldmedaljer blev vundet af 5 forskellige atleter og af både piger og drenge. 2 af guld medajerne blev vundet af Ida Marie Krumm Knuthsen og Sanya Porsmar Atti i kapgang 1000 meter for piger 12 år og 13 år.

Der var også guld til Elena Grøndahl Johansen i 800 m for piger 14-15 år  og til Jeppe Hagfeldt i 1000 m for drenge 13 år, begge dele efter 2 rigtig flotte løb.

Det 5. og sidste guld hentede Mikkel Eggert Strand i højdespring drenge 18-19 år.

Der var også 5 sølvmedaljevindere fra Helsingør, som med de 14 medaljer blev 6. bedste klub.

Elena Grøndahl Johansen løb sig til endnu en medalje i 1500 m for piger 14-15 år, denne gang af sølv efter endnu et veldisponeret løb. Mikkel Eggert Strand hentede også en sølvmedalje, denne gang i stangspring med et spring på 3,40 meter.

De 3 sidste sølvmedaljer blev alle vundet af Julius Haansbæk Mortensen i drenge 11 år i disciplinerne 60 meter, højdespring og kuglestød. Julius havde godt selskab i denne klasse idet hans tvillingebror Carl også deltog og også klarede sig godt. Carl vandt bronze i højdespring og blev nr 4 og 7 i længdespring og kuglestød. Julius vandt også en bronzemedalje i længdespring så hans samlede resultat blev hele 4 medaljer.

I piger 16-17 år havde HIF Atletik hele 3 piger med i finalen, og Astrid Lykke vandt bronze foran Vibeke Falbe Hansen som blev nr 4, og Naja Vinther som blev nr 8.

Den 4. og sidste bronzemedalje vandt Ida Marie Krumm Knuthsen i 60 meter piger 12 år, så hun fik vist at hun er dygtig til både at løbe og gå hurtigt.

Undervejs blev der også sat en del personlige rekorder – godt at se at træningen bærer frugt.

Næste opgave for HIFs atleter er enten Kronborg Games på hjemmebane i Snekkersten Hallen eller tredje afdeling af årets vinterturnering i cross for ungdom. Der er stadig mulighed for at kvalificere sig til indendørs DM for ungdom som afholdes i starten af marts i Skive.

Se Helsingør Atletiks resultater her!

Torbjørn Strand, Helsingør Atletik


Nyheds arkiv