Nyhedsvisning

Nyhed

26.01.2015 08:41 Alder: 4 yrs
Kategori: Aktuelt, HIF-atletik

2. runde af Kronborg Games 2015


HIF Atletik byder på lørdag d. 31/1 kl 10-18 velkommen til endnu et atletikstævne, med deltagere fra det meste af Sjælland og enkelte svenske klubber. HIF Atletik håber igen på mange deltagere både fra egne rækker og fra de besøgende klubber, så der igen kan blive leveret flotte atletik resultater.

 

Ved det første stævne for snart 4 uger siden dominerede Sparta Atletik og Motion og det forventes de også at gøre ved det kommende stævne. Der er dog sagtens mulighed for at atleter fra de mindre klubber kan løbe med en sejr eller to undervejs.

 

Ved Kronborg Games kæmper man ikke kun for sejren i den enkelte disciplin. Hver deltager kan stille op i højst 3 discipliner og derved samle point til den samlede sejr i sin aldersklasse. I flere forskellige aldersklasser er der tætte opgør om føringen og det kan blive afgørende om man får samlet nok point i alle sine discipliner. Især de yngre deltagere er næsten alle med i 3 discipliner, mens de lidt ældre for det meste har specialiseret sig og kun deltager i 1 eller 2 discipliner.

 

Skulle man have lyst til at se nærmere på atletikken i lokalområdet er der alle tiders mulighed på lørdag, der er gratis adgang og alle er velkomne.


Nyheds arkiv